Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her søgte Fedjas Øjne at gennemtrænge Mørket
for at se Munkens Ansigt, men han kunde intet se.
Over Munkens Træk laa en Maske af Mulm og
Uigennemtrængelighed. Fedja ventede forgæves
at faa Svar paa det, han havde sagt, og da Munken
vedblev at tie, nærmede han sig saa tæt til ham, at
deres Skuldre af og til berørte hinanden.
I en Bue omgik de Byen, og da de kom til den
Kirkegaard, udenfor hvis Mur de døde Jøder laa
begravede, sagde Munken endelig:
— Jeg har talt Fordømmelsens og Trøstens Ord
til dig, før vi begyndte vor Vandring. Da jeg gik
ud i Verden, bød man mig staa hver den bi i Ord
og Gerning, der lider og forsmægter for den rette
og sande Tro. Og jeg har staaet dig bi og vil staa
dig bi. Din Synd er stor, men jeg skal ikke dømme
og oprejse. Jeg vil føre dig til. de hellige Steder,
hvor Syndens Børn søger Lægedom for deres syge
Sjæle og aftoer Kødets Urenhed. Der vil den, der
er større end jeg, paalægge dig Bod og Andagt,
forløse dig fra din Tvivl, og iført hvide Klæder vil
du oprejst gaa frem mellem Brødre og Søstre, rene
som Duef og fulde af Kærlighed. Vær ved godt
Mod! Saa dybt end Mennesket falder, saa højt kan
Gud igen oprejse det! Og jeg hans ringe Tjener vil
lede din Fod og føre dig til dem, der er større end
jeg.
— Hvorhen fører du mig nu? — spurgte Fedja
tvivlende, da han saa Kirkegaarden.
— Jeg leder dig saaledes, at din Skæbne lægges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
