Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til hans Ære! Ægte russiske Mænd, slut Eder til
os, til den dobbelthovedede Ørn!
Og efterhaanden som nye og nye Skarer fra
Kirken og Torvet sluttede op i Processionen, gik
Suchoswersky fremad, svingede, til han stod med
Front mod Kirkens Portal, og Processionen be-
skrev en stor Bue over Torvet.
Her fik gamle Suchoswersky Øje paa Fedja, der
sammen med Munken kom ud af Kirken. Over-
rasket og glad raabte han til Sønnen:
— Goddag Fedja! Kom her hen! Følg din
Fader! Hvor har du været saa længe, Sønneke?
Og da Fedja nærmede sig sammen med Mun-
ken, fortsatte den gamle:
— Endelig ser jeg dig ved en nyttig Gerning!
Sandelig om du ikke tilsidst bliver til noget allige-
vel! . . . . Hold Billedet, mens jeg kysser Drengen!
— sagde han til en af sine Sidemænd. Og da han
var fri for Billedet, kyssede og omfavnede han
i
Fedja paa det faderligste.
Fedja følte sig meget løftet over sit Ophavs Vel-
vilje, men kunde dog ikke helt-give sig hen i Gen-
synets Glæde. Noget ligesom tyngede i ham. Som-
metider tog han til sin Bukserem, som om den
strammede, og kvalte et Opstød, mens han fra-
værende stirrede frem for sig. Han havde ikke det
mindste imod at være i Faderens Nærhed. Mun-
kens Selskab .ængstede ham til en vis Grad, og
han var .glad over at finde ’nye Forbundsfæller.:
Han havde en ganske bestemt Forudanelse om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
