Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fedja tog Passet og puttede det roligt i Lom-
men:
— Jeg skal kigge i det ved Lejlighed, — ytrede
han haanligt, og der kom et ondt Glimt i hans
Øjne.
Segal greb i Lommen og fik fat i Revolverens
kolde Skæfte, men i samme Nu var Fedja over
ham:
— Hvad har du i Lommen! — hvæsede han og
holdt begge Segals Arme. — Gutter kom her! Se
hvad Smausen holder om! . . . . Se-se! Ser man
det! Skydevaaben! — hvislede han gennem Tæn-
derne, da hans Fæller havde vristet Revolveren ud
af Segals Haand. — Pas paa ham, mens jeg ser
efter inde i Huset!
Tyve Par Hænder tog om Segal. Han kæmpede
for at komme løs, sparkede med Renene, skældte
som rasende, vilde forklare dem nærmere, hvem
han var, hvad de gjorde, men de overmandede
ham i en Haandevending. Hver Gang han søgte
at sige noget, fik han et Nævestød i Rrystet eller
Maven, til han ikke kunde mere og derved fuld-
stændig kom til at ligne ethvert andet Menneske,
der øves Vold imod.
Saasnart Fedja var paa det rene med, at hans
Hjælpere havde godt fat paa Segal, trængte han
alene ind i Huset. I det første Værelse mødte han
Hanne-Liebe. Hun holdt i Haanden en stor Køk-
kenkniv, som hun lynsnart havde hentet for at
komme Rroderen til Hjælp. De standsede begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
