Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Støvlerne var trukne af. Han prøvede at løfte Benet,
men lod det straks fare, fordi en voldsom Smerte
skar igennem ham: Han var altsaa haardt saaret og
laa paa Hospitalet. Langsomt drejede han Hove-
det. Ved Siden af ham paa en lav Jernseng med
en grov Sækkelærredsmadras laa en Mand, lige-
ledes fuldt paaklædt. Han havde ogsaa drejet
Hovedet og stirrede med et stift og vedholdende
Blik paa Munken, som vilde han spørge om noget,
men ikke kunde komme paa det. Munken saa
nøjere paa ham og undrede sig over, at Naboen
holdt saa krampagtigt med Hænderne i sin Jakke.
Og denne Stilling i Forening med det stive og
spørgende Blik forekom Munken saa paafaldende,
at han aabnede Munden for at erfare, hvad den
anden havde paa Hjerte. Men i samme Øjeblik
han aabnede Munden, fornam han, at den var saa
tør og brændende hed, at det vilde volde ham Be-
svær at tale. Han prøvede at synke et Par Gange,
men al Fugtighed var borte, som var han ud-
brændt af Tørst. Han rømmede sig, hostede for-
sigtigt for ikke at bevæge Maven, sank igen og
sagde til Manden, der ikke tog sine Øjne fra ham
et eneste Sekund: - r
— Hvad ser du paa? .... ivil /
Og da Manden ikke svarede, kun. vedblev at
stirre stift paa ham, gentog han kort: .... •
— Jeg siger, hvad glor du paa?. . : Er ,du
døv? .... Hvad? .... r ’
— Han er død .... Jeg saa det selv, — hørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
