Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om denne Salamandrow ikke skulde være min
Fa’r? . . . .
Anna Arkadiewna skreg højt og kastede sig paa
Gulvet ved Siden af Sengen, famlende efter den
Syges Haand:
— Tilgiv mig for Guds i Himlens Skyld! —
raabte hun og rystede af Graad. — Tilgiv mig,
Barn! — bad hun og trykkede den Syges Haand
til sit Ansigt og kyssede den med sine tilslørede
Læber: — Tilgiv mig ulykkelige, alt ondt jeg har
tilføjet mit eget Barn . . . .
Den Syges Haand begyndte at ryste. Og plud-
selig gjorde han en voldsom og uoverlagt Bevæ-
gelse for at bøje sig ned til sin Moder. Men han
faldt tilbage mod Hovedgærdet og blev liggende
med Nakken hængende ud over Sengekanten.
— Aah — aah! — stønnede han. — Jeg dør ...
Hele hans Krop rystede, og hans Fingre knugede
haardt om Moderens Haand.
Hun rev sig løs og rejste sig:
— Han dør, han dør! — raabte hun og løb ud
af Døren. — Søster! Søster!
— Berolig Dem dog, Anna Arkadiewna! Det er
ikke saa slemt, som det ser ud til! — sagde en af
Søstrene, der kom til, og tog hende under Ar-
mene. — Havde vi vidst, at det var saa nær, havde
vi ikke ulejliget Dem for Munkens Skyld. Kom,
nu skal jeg følge Dem hjem! . . . . Og Søsteren
fulgte Anna Arkadiewna, der hang tungt paa hen-
des Arm og ikke tog Haanden fra det Sted paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
