- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
12

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 6

ATHEN UNDER PERIKLES.

stæder, hvorfra offerrøgen hyppigst stiger iveiret. Zeus,
den mægtigste af alle guderne, siger saaledes en dag,
da de er forsamlede i den gyldne sal, hvor Hebe gaar
omkring og skjænker nektar af guldpokaler:

Altid jeg skatted paa jord det hellige Ilios høiest;
ei paa mit alter der skorte man lod paa rundeligt offer
enten af vin eller damp, den hæder, som guderne times.

Forholdet mellem guder og mennesker er et
kontraktsforhold. Mennesket kjøber sig til gudernes bistand
ved et større eller mindre offer, og den gud, som
an-raabes, er som oftest villig. Stundom kan det hænde,
at menneskene ikke er fornøiet med vedkommende
guds opførsel. Menelaos opsender saaledes under sin
tvekamp med Paris en brændende bøn til Zeus, idet
han paakalder gjæsterettens hellighed, som han mener
er krænket af sin modstander. Men Zeus hjælper ham
ikke; fortvivlelsens raseri bemægtiger sig ham:

Paris jeg vented saa vist for hans nedrige gjerning at tugte;
fader Kronion I saa arg som Du er ingen af guder I

Zeus har uindskrænket og ubegrænset magt. Han
siger i gudernes forsamling:

I skal lære, hvor vældig jeg er mod samtlige guder.
Thi forsøger engang, at I alle kan faa det at vide,
hænger fra himmelen ud en kjæde med gyldene ringe,
griber i kjæden saa fat, hver gud og gudinde tilhobe,
dog skal I ei fra himmelen ned til jord kunne drage
Zeus, den øverste drot, I maa hale saa stærkt som I magte;
men hvis derimod jeg fik lyst at trække for alvor,
trak jeg forsand Eder op med jorden og havet tillige,
kjæden jeg surred da fast om den øverste top af Olympen
og i den blaalige luft alverden da kom til at svæve.

Denne sin almagt faar han dog sjelden anledning til at
benytte efter helt fri vilie. Thi Here, hans hustru og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free