- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
21

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 6 ATHEN UNDER PERIKLES.



Perikles pludselig saaes oppe paa talertribunen. Klædt
i fineste, høirød eller lysegrøn, silke og friseret efter
tidens høieste mode, duftende af vellugtende olier og
salver, og med guldbaand om det sorte, kortklippede
haar, gestikulerede han fornemt og behersket, mens
ordene flød fra hans læber i sobre, snart ildfulde, snart
blødt smægtende, sætninger og tirader. Han, den
elegante, aristokratiske radikaler, var tidens mand —
Atheniensernes beherskede skjønheds- og forstandsideal
legemliggjort. Endnu inden det brag af applaus, som
han altid aftvang tilhørerne, var forstummet, kunde saa
hans modstander og personlige modsætning, Kleon,
springe op paa tribunen. Han var den låve, larmende
folketaler. Kun iført en grov, halvsmudsig, uforsiggjort
tunika, omspændt med et livbælte, tordnede han med
skjældsord og drøiheder, tvetydige vitser og fede floskler,
mens han alt i ét med sine nøgne slagterarme slog sig
paa laarene som for at give sin tale yderligere tryk.
Hyppig henreves forsamlingen til stærkt bifald og høi
latter, men der var aldrig den ærefrygtfulde beundring,
som naar Perikles talte.

Nede paa handelstorvet vedsidenaf herskede der
samtidig et vrimlende liv af den lavere, kjøb- og
salgs-lystne borgerstand. Inde i smaa træboder handledes
der med alle mulige slags varer, mel og fjerkræ og
ost og kjød og korn og vin, og pruttedes der paa
skillingen ligesaa hidsigt som paa et moderne fisketorv.
Her stod kjøkkenmestre, falbydende sig som tillavere
af festmaaltider; her leiedes de letsindige
fløitespiller-inder, som aldrig manglede ved et godt og lystigt,
atheniensisk gjæstebud; her var pengeveksellererne, her
boghandlerne, hvor blandt andet Anaxagoras’ værker,
skrevne paa papyrusblade, der var viklet omkring en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free