- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
27

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 6 ATHEN UNDER PERIKLES.



Sjelden har en statsmand følt sit folk saa sikkert
paa pulsen som Perikles. Han vidste, at det midt i sin
kunstbegeistring og let henførlige bevægelighed var
konservativt i sin grund; hele opdragelsen gik jo
udelukkende ud paa dannelse af lovlydige borgere. Heraf
benyttede han sig med en finhed, som aldrig gav ham
en blottelse: han sørgede altid for at have lovens klare
bogstav for sig. Og saaledes gik det til, at Perikles
ved sin slebne veltalenhed, sin høie dannelse og sit
skjønne udseende inden føie tid sad som den eneste
og virkelige magthaver i det demokratiske Athen.

Folket maatte beskjæftiges. Før havde krig og
ufred fyldt sindene med omsorgsfulde tanker for statens
velfærd: nu, da al magt samlede sig hos én mand,
maatte fest- og kunstnydelser erstatte interessen for det
offentlige. Dette indsaa Perikles og han benyttede sig
heraf som en klog politiker.

Billedhuggeren Fidias, som særlig var biet berømt
for sin geniale portrætbuste af Homers Zeus og som
desuden udførte de fleste af de dengang opførendes
statuer og monumenter i Athen, var en af Perikles’
nærmeste omgangsfæller. Hans atelier var
samlingsstedet for størsteparten af aandens mænd. Hver gang
Perikles kom kjørende, stod der gjerne en liden
forsamling skuelystne udenfor, og man kan være
overbevist om, at beundringen stod at læse i deres øine,
idet han gik forbi. Den kreds, som samledes her, var
af udpræget radikal aandsfarve. Det var Fidias selv,
husets vært, endvidere Perikles, filosoferne Anaxagoras
og Sokrates, ikke usandsynligt digteren Euripides og i
den senere tid ogsaa en ung, vidunderlig skjøn dame,
som skulde faa stor betydning i det atheniensiske
borgersamfund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free