- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
169

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169 de italienske stormestere.

stemmet koncert af jammer og klage og suk fylder
luften med en sær brusen, og i det ugjennemtrængelige
mørke skimtes ildgnister og hvide dampe, der driver
som skyer over den forfærdelige afgrund.

Langs de svagt skraanende klippesider paa indsiden
af tragten gaar en bred vei spiralformig nedover.

Men over en høi indgangsportal læser de to
vandringsmænd den uhyggelige indskrift: »I, som træder
ind, lader haabet fare!« (Lasciate ogni speranza voi
ch’entratel)

Afgrunden er helvede, som digteren tænker sig
beliggende i Gehennas dal syd for Jerusalem. Grunden
til, at han giver det den eiendommelige form af en
kolossal tragt, er den, at der jo er færre store syndere
end smaa. Der trænges saaledes mindre plads for de
sorte, uforbederlige erkesyndere; de anbringes derfor
nederst — lige ved jordens centrum — i den sig stedse
mere tilspidsende tragt.

Helvede er inddelt i ni moralske kredse, hver
enkelt indeholdende sin speciale art syndere. I første
kreds befinder sig de, som uden egen skyld har
forbrudt sig mod den kristelige orden. Det er de udøbte,
hedningerne, de gamle filosofer og kunstnere, der fødtes
før Kristus. Her finder vi Homer, Anaxagoras, Plato,
Horats, Ovid, og hele den slægt af store aander, som
dannede oldtiden. Dens skikkelser glider skyggeløse
omkring; de er »værdige i holdning, gang og miner«
og er — som ægte vismænd — sparsomme paa ord.
Som deres synd er uden skyld, er deres lidelse uden
klage: den bestaar biot deri, at de aldrig vil kunne
komme i det himmelske paradis. I al evighed vil de
vedblive at vanke om paa de store, grønne enge, der
strækker sig indover i uendeligheden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free