Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE ITALIENSKE STORMESTERE. 196
af den epheuranke, som heder kjærlighedsforholdet til
den skjønne Laura.
Men selv over dette elskovsforhold, der skulde være
noget af det friskeste i hans hele liv, hviler der noget
for-tidlig-voksent, noget for overmodent og reflekteret.
Der fattes i Petrarcas digterfysiognomi den umiddelbare
naivitet, som begaar dumheder og har indfald. Biot et
par gange har vi set ham være kjærlighedskeitet,
elskovsberuset; den ene gang var, da han ved
landstigningen paa den italienske kyst blev saa begeistret
ved synet af et laurbærtræ, at han gik ret ud i en
bæk, og den anden gang var, da han blev smittet af
sin elskedes øiensygdom og kun ansaa det som en
særlig gunstbevisning af kjærlighedsguden.
Fraregnet disse to gange viser han sig som den
korrekte stilist, den belæste populærfilosof, den
smidigelegante salondigter. I hans sonnetter finder vi sjelden
et vovet billede, aldrig et barokt indfald. Dante havde
djævelen i kroppen, straks han tænkte paa Beatrice.
Petrarca var for meget af et gjennemdannet
diplomat-og selskabsmenneske til at sætte sig ud over den gode
tone. Hans elskovsdigte blev derfor ogsaa støbt i
tidens skolastisk-billedrige, stivt kjedsommelige maner.
Han skildrer etsteds sin kjærligheds historie i
følgende ord:
»Paa en grøn sko veng fik jeg engang øie paa en
hvid hind med gyldent gevir. Den gik frem saa stolt
og saa from i skyggen af laurer, midt imellem to
kildevæld. Ligesom en gjerrig, der iler hen at opgrave en
skat, saaledes afbrød jeg mit arbeide og sprang frem.
Men idet jeg sprang frem, saa jeg i skrift af diamant
og topas følgende ord paa dyrets hals: »Rør mig
ikke. Min Cæsar har givet mig fri!« Solen stod høit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
