- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
408

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4o8 det attende aarhundrede.

dette udsætte; det blev fundet en aftenstund lige i
nærheden af Notre-Damekirken og overantvordet til en
varmhjærtet glarmesterenke, der paatog sig dets
opdragelse. I nogle mørke, fattige værelser i den trange
Michel-le-Comtegade voksede drengen op, mens moderen
fortsatte sit glade selskabsliv. Et øieblik syntes det,
som om hendes saga skulde være tilende; hun blev
nemlig kastet i Bastillen som mistænkt for at have
forgivet en advokat, De La Fresnaie, med hvem hun en
tid havde staaet paa en intim fod. Hun blev dog
snart efter frikjendt og atter løsladt. En saadan
begivenhed blev i hine dage hurtig glemt i skandalernes
vrimmel og det saa meget mere, som madame de
Tencin ikke lang tid efter dukkede op som forfatterinde
af endel novellistiske og filosofiske arbejder; hun
optraadte endog som lærd, disputerende theolog og
korresponderede med ingen ringere end pave Bendictus XIV.
50 aar gammel aabnede hun sin salon i Passy og
præsiderede her som dronning lige til sin død.

Imidlertid var hendes søn biet en ung mand
med udpræget mathematisk begavelse. Han boede
fremdeles hos den prægtige glarmesterenke i den lille,
tarvelige bolig. Ved private lektioner ernærede han
baade sig selv og hende. Samtidig skrev han den
ene afhandling efter den anden, og hans navn —
D’Alembert — tiltrak sig snart almindelig
opmærksomhed.

Det er dog ikke som mathematiker, at han vil *
mindes; det er udelukkende hans stilling og forhold
til tidens litterære opposition, der har bevaret hans
navn op til vore dage. Han var partiets trofaste
drabant saavel privat som offenlig; han var bindeleddet
mellem de forskjellige meningsafskygninger, i ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free