Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE.
421,
Troen paa videnskaben og den menneskelige hjernes
seir var for ham den eneste tro, der ikke bare
resulterede i tvil, haabløshed og mismod. Den paatagelige
og synlige verden var i det 18. aarhundredes bevidsthed
alt; hvad der pegte udover materien, blev affærdiget
med at skuldertræk, der dog tidt nok skjulte adskilligt
baade af sindsuro og sjælekval.
Den tørre mathematiker i ham blev materialist,
kunstneren i ham blev skeptiker.
I hans talrige afhandlinger, der stormer af
sandheds-trang, samt i den mængde artikler for Encyklopædien,
hvori han nedlagde sit syn paa denne verdens aandelige
og materielle kjæmpemaskineri, finder vi den docerende
og moraliserende skolemester, som udgjør den ene
hovedside af hans personlighed. I hans noveller, der
hyppig er dialogiserede, og i hans dramer afslører sig
den anden hovedside, den spirituelle og tindrende, der
lyste som diamanters funklen i hans øine. Men ogsaa
i disse arbeider ståk skolemesterens lineal frem.
Hvad man end kan sige om Diderot — hans
stærkeste evne var næppe af kunstnerisk art. Han
kunde ikke fremtrylle en karakter, der var forskjellig
fra hans egen. Overalt, saavel i novellerne som i
dramaerne, er det hans egen person, som gaar igjen,
sprudlende, moraliserende, aandrigt filosoferende,
fyr-værkerimæssigt veltalende. Hundreder af billeder og
indtryk og indfald jager hinanden overende, saa man
tilsidst har vanskelig for at holde rede paa dem. Dette
gjælder omtrent hans samlede digteriske produktion.
Med undtagelse af den eiendommelige »Rameaus nevø«,
blandt hans fortællinger og »Er han god? Er han ond?«
blandt hans dramaer, er de alle, som Emile Faguet siger,
i høieste grad tendensagtige, prædikende og senti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
