- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
425

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET ATTENDE AARHUNDREDE. 425,

forfatteren, øiensynlig i den faste formening, at det
altsammen havde staaet at læse i bogen.

Mile. de Lespinasses røde salon er med rette
biet kaldt »Europas kafé.« Ikke alene de franske
berømtheder — skribenter, kunstnere, filosofer, diplomater,
samledes her om eftermiddagen mellem 5 og 8, men
ogsaa de vigtigste medlemmer af den fast bosiddende
fremmedkoloni og saagodtsom alle nævneværdige rejsende
udlændige. Mellem alle disse størrelser gjorde den unge,
høie, koparrede værtinde en udmærket figur: hun var
ingenlunde den ubetydeligste. Paa en egen familiær,
halvt beskyttende, halvt ironisk maade, forstod hun at
knytte dem til sig. Hendes interessante
privatkorrespondance, der mesterlig afmaler hendes stormende,
erotiske følelsesliv — det, hvoraf hun tilsidst døde, —
er i denne henseende karakteristisk. I et brev af
3. juni 1769 skriver hun til den unge mathematiker og
filosof Condorcet: »—Min omsorg for Deres opdragelse
er lige levende, selv om De er fraværende. Først og
fremst beder jeg Dem om ikke at tygge paa Deres
læber og hellerikke bide negler; intet er mere
ufor-døieligt; det har jeg ladet mig fortælle af en berømt
læge.« Et andet sted foreholder hun ham at lægge sig
til en kraftigere haandskrift. »Og saa maa De ikke,«
fortsætter hun, »brætte Deres breve saa mange gange.
Kjære ven, beflit Dem paa færre folder. Enkelhed er
overhovedet den store kunst. Se, dette var mange
gode lærdomme og raad.« Hun anvender som oftest
sin ven d’Alembert som sekretær og slutter gjerne sit
diktat saaledes: »Farvel for denne gang, kjære ven.
Min sekretær omfavner Dem af hele mit hjerte.« Hun
var original og spirituel lige til i sit testamente, hvori
hun ifølge Diderots memoirer legerer sine møbler til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free