Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE. 439,
han i aarhundredets morgen ærinder for sin fader, der
var advokat, og mod aarhundredets aften er hans navn
paa alles læber. Hans væsen og virke afspeiler som
i tusind blinkende facetter tidens nøgterne
forstandsmæssighed, dens oprørske aand og dens bidende vid,
dens quasividenskabelighed og dens ulykkelige
tvile-syge, dens poesiløshed og dens kosmopolitisme. Hans
lange, magre skikkelse rummer en videnskabsmand og
en ræsonnør, en oprører og en humanist, en tviler og
en sandhedssøger, en selskabsmand og en skolemester,
en dilettant og en aandsfyrste. Hans liv gaar fra de
dybeste afgrunde til de høieste høider, fra stokkeprygl
og fængsel til omgang med konger og keiserinder, fra
den ene ende af Europa til den anden, fra alles foragt
til alles taknemmelighed.
Endeløs og mangfoldig som havets vekslende spil —
saadan var Voltaire. Lige vanskeligt som det tør
være at fæste bølgens billede til lærredet, lige vanskeligt
er det at trække omridset af hans geniale sind, der som
et ocean spændte fra horisont til horisont, og hvis væsen
var evig uro.
Aarhundredets uro.
Vi saa ham i begyndelsen af foregaaende afsnit
som den spirituelle, kaadmundede yngling i hertugen
af Sullys adelssalon. Og vi forlod ham, da han, efterat
være biet afbanket paa aaben gade, blev kastet i
Bastillen og dømt til landsforvisning. Han drog til
England hvor han forblev i over tre aar, og dette
ophold blev af indgribende betydning for ham. Det
franske aandsliv paavirkedes jo i hine dage i høi grad
af de engelske tænkere og videnskabsmænd.
Montesquieu, grundlæggeren af den konstitutionelle statslære,
byggede paa engelsk grund; D’Alembert, Diderot og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
