Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
DET ATTENDE AARHUNDREDE. 462,
der alle, hver paa sin vis, løftede Germaniens fane mod
det franske supremati. Klopstock var den tyske,
religiøst pathetiske, dunkle barde, der i sine »oder« og
fremforalt i sit omfangsrige epos »Messias« anslog fjerne
og hjemlige toner paa sin elegisk skjælvende harpe.
Wieland var den sentimental-romantiske Tysker (»Oberon«),
der spillede paa Luth og drømte om bolde riddere,
trofast kjærlighed og alfeleg i maaneskinslunden. Lessing
var realisten; han var den nøgterne og »schneidigec
digterkritiker, der i alt sit virke pegte lige ind gjennem
sine landsmænds vinduer og stedse søgte, klart og
methodisk, at rydde op i den herskende aandstaage. I
det tragiske skuespil »Sara Sampson«, i lystspillet
»Minna von Barnhelm« og i dramaet »Nathan den vise«,
slog han dørene op til de tusinder af tyske borgerhjem
og talte han magtfuldt aandsfrihedens og humanitetens
sag. I sine berømte kritiske arbeider — »Laokoon«
og »Hamburger Dramaturgie« — gik han, hensynsløst
og tidt noget løsmundet, til angreb paa
fremmedherre-dømmet i smag og poesi. Hans stilling til den franske
klassicisme gav sig et udmærket udtryk i hans
bekjendte ord: »Man vise mig et eneste skuespil af den
store Corneille, som jeg ikke skulde have kunnet gjøre
bedre 1«
Gjennem disse tre skribenter vaktes den litterære
gjæring i den tyske litteratur. Man vilde ikke længer
føie sig bundet hverken af Boileaus æsthetiske
paragrafer eller af et størknet samfunds fordomme og
vedtægter. Den tyske nationalitets aand, der længe nok
havde ligget bastet og bundet, begyndte at røre paa
sig og spile vingerne til flugt. Som de franske
skribenter (Diderot og Rousseau) i sin opposition mod
l’ancien régime længtede efter en ny, selvstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
