Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— og afsted gik det i skyndsom Fart. Det lange
Slør stod som en farvekraftig Stribe af Blaat imod
Skovens foraarsagtige Grønne.
»Min Gud, blot hun ikke kommer til Skade!«
sagde Horn bekymret, idet han skyggede med
Haanden for Øjnene og bevæget saa efter den bortfarende
unge Pige. »De fordømte Bicykler!«
»Aa, det har ingen Fare! Kender jeg Helena
Nikolajewna ret, faar hun nok Bugt med sin
Alman-dine — saaledes hedder hendes Favorithest. Helena
Nikolajewna har Kosakblod i sine Aarer.«
Kosakblod; det Ord gjorde et ubehageligt
Indtryk paa den unge Oberst.
»Hvorfor vilde Du ikke forestille mig for hende,
gamle Kammerat?« spurgte han.
»Vilde jeg ikke? Jo vist vilde jeg saa.«
»Og Du har ikke talt et eneste Ord om hendes
Billetter og endnu mindre om Festen.«
»Nej, hør nu, Erik Alexandrowitsch,« svarede
Martinoff med et tvungent Smil. »Nu har jeg i to Dage
fortalt Dig alt, ja, alt muligt, og alligevel kræver Du
mig til Regnskab for, hvad jeg endnu ikke har
fortalt. Er det retfærdigt?«
Horn lo. — »En forbistret smuk Pige er hun,
den Helena Nikolajewna. Saa Du, hvor hendes
Ansigt blev lutter Solskin, da jeg sagde, at min Søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
