Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af og til vekslede han nogle Ord med Erik og hans
Søster. Nu gav han et Tegn, en Klokke ringede, og
Musiken begyndte med en underlig Marsch med ikkun
Pikkolo-Fløjte og Tromme. Portene i Baggrunden
aabnedes, og ind paa den afskilte ovale Plads red
henved tredsindstyve Officerer i samlet Trop uden at
se sig omkring, stramme, rette, rolige og saa stille,
at næppe nok en Raslen fra Bidslerne hørtes. De
dannede hele Tiden Karré, hvis geometriske Form
næppe en Gang forandredes ved Svingningerne.
Hestene gik i et pompøst, næsten højtideligt
Tempo, omtrent som Heltene i et Sørgespil, og
løftede Hovederne højt. Alt dette skulde angive og
angav virkelig den alvorlige Aarsag, som her havde
samlet Moskovs gamle Adel og rige Borgere. To
Gange red Skaren Banen rundt hilset af endeløs
Jubel.
»Saa De Almandine, min Hest, den rubinrøde
Hest?« sagde Fyrstinde Helena til Frøken Hanna.
’Den, der er saa nervøs, at det mindste kan
forurolige den, saa at Musklerne skælver; den forstod
Karakteren ved denne Præsentation; lille Novosiltzoff
var ypperlig.*
Nu blev der bragt Fyrstinden et Bud:
Generalguvernøren, som var en stor Beundrer af det smukke
Køn, vilde højst egenhændig overlevere en af de ind-
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
