Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Tror De det?« svarede han, egenlig for at
sige noget, for at faa hende til at ytre sig, til at
tale. Og det var ikke svært; hun var meddelsom og
ligefrem. Horn kom til at tænke paa en udfoldet Rose,
der aabner sine duftende Bægerblade for Julidagens
Sol og Varme for atter at trække sig sammen i
Nattens styrkende Kølighed.
jo, det troede hun, hun troede, at Lykken var
at finde, hvor hun aldrig havde kunnet søge den, i
et Hjem. Hendes Moder var død for mange Aar siden,
hun havde faaet sin Opdragelse i et Klosterpensionat,
og hendes Fader havde været syg, saa langt hun
kunde huske tilbage; hun havde ikke noget Hjem.
»Helena Nikolajewna, De er lige saa klog som
god og lige saa god, som De er skøn.«
»Aa, Hr. Oberst,« sagde Helena Nikolajewna og
smilede, »De kommer fra Blomstersprogets, Poesiens
og de glødende Ords Fædreland, fra Østerland. Ved
De, hvorfor Orientaleren anvender saa glødende
Udtryk om Kvinden og besynger hende i saa
højt-stemte Ord? Han ser saa sjeldent Kvinden. Hans
Indbildningskraft gør hende til en Huri, et himmelsk
Væsen. De har set Turbaner i fire Aar, og De
overdriver, De . . .«
Helena Nikolajewna, de samme Tanker hørte
jeg for nogle Dage siden . . . ganske vist i en mindre
elegant Form; har han . . .?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
