Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søster føjede muligvis til: Derhen gaar hele
Regimentets Officerskorps, men ingen . . .«
Horn følte sig højst ubehagelig berørt af disse
Ord, hvis Sandhed han ikke kunde benægte. Han
mumlede nogle intetsigende Fraser, men Helena lod
ikke til at høre paa ham.
»Ak, hvorfor?« sagde hun hen for sig selv;
»dette Spørgsmaal har jeg gjort mig utallige Gange!
Hvorfor? Dette »Hvorfor« er mit Livs store Gaade.
Jeg har aldrig faaet Svar derpaa!«
»Men, Helena Nikolajewna . . .!« afbrød Horn
hende, idet han rødmede stærkt.
»Nej, led ikke efter nogen tom Undskyldning,
Hr. Oberst; det nytter ikke noget. Jeg ved, at det
forholder sig saaledes; jeg ser det paa Dem, paa
alle de andre, som kommer her i Huset: Martinoff,
Petroff, hele Regimentets Officerskorps. Og hvad har
jeg forbrudt, hvad har jeg gjort dette Samfund? De
skulde blot vide, hvor ulykkelig jeg er! Naarjeghar
indbudt mine Veninder fra Pensionsanstalten, dem, der
er af samme Rang og samme Stilling i Samfundet
som vi, saa har de bestandig haft Forhindringer:
enten har de været syge, eller ogsaa er de rejste
bort. Jeg troede saa længe som muligt paa deres
Udflugter, men nu, da ogsaa Deres Søster, som dog
er en fremmed her . . .« Hun skjulte sine Øjne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
