Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chaiselongue med en fransk Revue i Haanden og drev
Ventetidens lange Timer hen. I Dag vilde Horn komme;
»i Morgen« vare jo hans sidste Ord. Og hun hengav
sig til yndige Drømme, til Minderne fra i Gaar. Hun
troede atter at se Foraarshimlen, atter at høre Stærens
Jodlen og Horns glødende Ord. Ak, disse Minder
fra i Gaar, de førte hende langt ind i Fremtiden,
langt op til den syvende Himmels Lyksalighed. Thi
ligesom de fleste Børn, der ere bievne opdragne i
Ensomhed, skjulte hun i sit Indre en Verden af
Fantasier og Tanker, af Drømme og Længsler, om hvilke
de, der levede rundt om hende, ikke havde nogen
Anelse. Da hun omsider vendte tilbage fra sin
Drømmeverden, var Klokken bleven baade elleve og tolv,
men endnu havde der ikke ladet sig se nogen Horn.
Helena begyndte at føle sig nervøs. Hun gik hen
til sit Flygel og forsøgte at finde Rede paa de
smeltende Toner, der i Gaar vare sprungne frem saa
godvilligt og spontant; men hun fandt dem ikke mere.
Nedslaaet lukkede hun atter Laaget paa sit Piano og
blev mere og mere vemodig og tungsindig. Hun gik
ned til Darja Michailowna, der lige saa nervøs som
hun vandrede frem og tilbage i Værelset og syntes
at have forfærdelig meget at bestille. Nu var
Klokken tre, hun gik atter op til sit Værelse, lagde sig
i Sofaen med Hovedet ned i Puderne og græd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
