Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af og til rettede Baronen nogle Ord til hende,
drak med hende og hilste hende velkommen med
en lille Toast; men saa slog Samtalen atter over til
dette Frimureri, til hvilket hun — det følte hun med
Smerte — ikke havde Nøglen. For dem var hun en
Byrde, som hindrede dem i frit, utvungent at give
sig hen til hverandre, til Glæden. Hun var en
fremmed her, det følte hun med dyb Mistillid. Fra
denne Mistillid udgik atter tusinde Traade, der snoede
sig sammen om hende, fine, lette, uopslidelige Traade,
sammensatte af Ængstelse, Bitterhed, Uvilje, Skinsyge
og dannende et Næt, der omsluttede hendes Hjerte og
Hjerne. »Ak, gid dog Middagen var forbi, gid den
snart vilde have Ende!« tænkte hun i sit stille Sind
og slugte med Besvær sine Taarer.
Omsider var Middagen forbi. Erik trykkede
opmuntrende sin Hustrus Haand; man gik ud paa
Verandaen til Gaardspladsen for at drikke Kaffe, og
det lykkedes Erik at hviske nogle varme,
kærlighedsfulde Ord i Helenas Øre, da Tjeneren meldte, at en
fremmed kom kørende op ad Alleen.
Nysgerrig, som man er det paa Landet, rakte
Hanna sig ud over Rækværket og saa ud mod Vejen.
Pludselig sagde hun med et Udtryk af glad
Overraskelse: »Det er Lilly, Lilly, min bedste Veninde!«
Erik var lige i Færd med at føre Kaffekoppen
i o*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
