Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprog. Og med et fortvivlet Tag krammer
Skinsygen pludselig hendes Lykkes funklende Boble i
Stykker. Hun er en fremmed her, hun vil aldrig
vinde fast Fod i denne Familie, i dette Land. Som
en uoverstigelig Mur ville de alle slutte sig sammen
om deres Arne, denne Arne, ved hvilken hun aldrig
skal kunne finde nogen ubestridt Plads. Ikke heller
han, hendes Erik, vil kunne skaffe hende denne Plads.
Hendes Indtryk blive hende for overmægtige, hun
føler det, som naar Vandet pludselig forvandles til
fast Is. Hun rejser sig og siger koldt og roligt, at
hun vil gaa op paa sit Værelse.
»Jeg kommer lige straks,« svarer Erik med
adspredt Mine og Blik.
Helena kendte ikke Husets Indretning; hun gik
ind i Spisesalen, derpaa i Dagligstuen og kom ind i
Haveverandaen. Hun vilde ikke vende tilbage og
spørge efter Trappen op til første Sal. Hvorfor skulde
hun forstyrre dem, der efter saa mange Aars Forløb
atter traf hverandre, dem, for hvem hun alenevaren
fremmed, en Byrde, en Tvang? En lige, bred Gang,
som var kantet med Blomsterrabatter, førte igennem
Haven. Bitter og nedslaaet gik hun ned ad Gangen,
til hun med et hørte en mægtig Susen. Hun gik
videre. Jo længere hun fjernede sig fra Bygningen,
desto stærkere blev denne Susen. Nu forekom det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
