Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barn. Hendes Taarer og Snøften holdt op, og i det
næste Øjeblik var hun dobbelt saa øm imod ham,
erkendte sin Fejl og ydmygede sig, saa at Erik i sit
dybeste Indre syntes, at det var for meget.
For at forjage hendes Indtryk og faa hende til
at glemme den bitre Stund, hun havde oplevet, sagde
han:
»Se, hvor smuk Fossen er! Se den rosenrøde
Sky lig en Musling paa Himlen, den gule, klare
Himmel og den mørke Granskov og den hvide Fos!
Se, hvor Lyset strømmer ud mellem Granerne over
Vandet lige som smeltet Guld; ikke sandt, det er
skønt? Her har jeg som Dreng den ene Sommer
efter den anden beundret denne Udsigt.«
Hun saa med plirende Øjne paa Landskabet.
Tilsidst trykkede hun sig tæt op til ham.
»Tilgiv mig, min Elskede; men jeg er bange,
jeg forstaar ikke denne Udsigt. Suset faar mit Hoved
til at svimle, Malstrømmen forskrækker mig,
Voldsomheden støder mig tilbage. Jeg elsker en Flod,
naar den som de russiske flyder sindigt af Sted som
et blaat vatret Baand mellem frodige Marker og
Grupper af Egetræer, jeg . . .«
»Kom, Helena,« sagde han saaret i sin Sjæl.
»Man venter os med Theen.«
Hun saa forbavset paa ham, men sagde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
