Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et hjerteløst Menneske! Og det skal være en
Fyrstinde !
Den værste Forargelse, helt ned i de dybe Lag,
vakte det dog, da hun afskedigede Tjenestefolkene,
af hvilke flere havde tjent hos den forrige Guvernør, og
tog nye Folk fra Petersborg. »Nu duer vore Folk ikke
en Gang saa meget som til at opvarte det hoffærdige
Menneske!« heddet. Og Forbitrelsen var almindelig.
Det gik Helena, som det plejer at gaa. Den, om
hvem man selv tænker ondt, er man tilbøjelig til at
anse for sin Fjende. Hvis denne Person rækker os
en Rose, tro vi, at han byder os den ikke for
Blomstens eller for Duftens Skyld, men kun for Tornenes.
Helena havde ingen Anelse om, af hvilken
Kærlighed til sit Land og sit Folk dette lille Samfund
besjæledes — hvor meget dets Indbyggere ofrede af
deres smaa Indkomster til det almene Bedste,
hvordan deres skinsyge Kærlighed til dette fattige Land
fik dem til i hvert uvenligt Ord, i hver overlegen
Dom at se en Fornærmelse mod dette eneste, som
var dem værd at leve for og dø for. Hvis hun havde
taget det første det bedste Skolekort og med
Fingeren fulgt alle Jordens Lande, som laa over den
tresindstyvende Grad, vilde hun intet Steds kunne have
fundet en Kultur paa Højde med den skandinaviske
og finske her oppe i det lille Land. Den var vokset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
