Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de Storme, som en Gang havde raset i hendes Hjem,
og hvordan de der hjemme havde baaret alle de
Slag, Skæbnen havde tilføjet dem.
»Ak, Darja, Darja, hvorfor sagde Du disse Ord,
som pirrede min Nysgerrighed; hvorfor maatte jeg ikke
mindes Dig saa ren og god, som jeg saa dig i Livet?
Hvorfor udtale dette forfærdelige, dette, som evig vil
pine mig?« Og hun brast i Graad. Naar hun hørte
Eriks Skridt, aftørrede hun sine Taarer og greb en
Bog, thi hun vidste, at han ikke syntes om, at hun
laa ørkesløs og drømte. Hun vilde ikke plage ham
med sine Sorger, hun lod, som om hun læste. Og
dog var hun vendt tilbage med det mest alvorlige
Forsæt om at forsøge paa at finde sig i den Stilling,
hun indtog i Landet. Forgæves! Alt var som før.
Den eneste Beskæftigelse, hun havde, var at passe
sit Barn; men her havde hun en stærk Medbejlerinde,
som var fast besluttet paa ikke at give den lille fra
sig, til hvem det saa end monne være. Marfa
Iva-nowna havde med Liv og Sjæl helliget sig den lille.
Ja, hun ansaa sig af flere Grunde for saa godt som
hans rigtige Moder. Hun havde frelst Drengens Sjæl,
den Gang alle andre havde sammensvoret sig for at
ødelægge den; hun havde plejet og passet ham lige
fra hans Fødsel af. Og det mærkværdigste var, at
endskønt hun, som Doktoren sagde, var en højst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
