Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke været mig god siden mit Giftermaal; lad os nu
blive gode Venner igen!«
Alt, hvad Hanna havde baaret paa i snart tre
Aar, vaagnede nu op hos hende. Det var som en
længe opstemt Kilde, der endelig flyder frit, og Erik
Horn hørte med Undren og Forbavselse hendes Ord
og mærkede nu, hvilken overlegen Aand hun var.
Der fandtes hos hende den samme Malmklang som
hos hans Fader. Som en ensom, spejdende og stolt
Fugl svævede hun der oppe, saa fra sin Højde store
Vidder, og naar hun da senere slog ned med Lynets
Fart, fandt hun uden Tøven det rette Ord, den rette
Tanke. Hun viste saa tydeligt, hvordan det
tilsyneladende ubetydelige i Finlands politiske Liv hang
sammen med store, vigtige Interesser. Hun foreholdt
ham Ansvaret for enhver af hans Handlinger, hans
Fligt til at passe paa, at den, som arvede
Fædrenegodset, blev en Mand med finsk Hjerte og finske
Tanker.
»Du har været længe og ofte borte, Du har set
vort Faders Liv i smaa Stykker, ikke i dets store
Sammenhæng; Du har ikke set hans uafladelige
Arbejde paa at holde sammen og bevare, hvad der
gennem Aarhundreder har været bevaret. Af dem,,
der vil rive ned og bygge om, findes der nok baade
i og udenfor Landet. Dig tilkommer det at tage fat,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
