Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Roserne paa sine Vinger, kom varm og
regelmæssig som Jordens Aandedræt.
Det var næsten mørkt allerede, da Erik Horn
kom til Jalta. Han lod sine Sager staa paa Stationen
og lejede en Vogn, som kørte ham til Nærheden af
Villa Koschelsky. Her steg han ud og gik med
bankende Hjerte op mod sin Hustrus Hjem.
Paa Vejen traf han paa flere Herrer og Damer,
der skulde det samme Sted hen som han. Oppe paa
Verandaen sad der allerede henved en Snes Personer,
men Værtinden var der ikke. Netop som Horn traadte
ind i Verandaen, skyndte en ung Mand sig ud fra
Salonen.
» On commence, messieurs et mesdames,«
hviskede han ivrigt; »mats silence, silenceJ«.
Selskabet brød hurtigt og stille op. Man
trængtes i Døren, enhver forsøgte at komme først ind og
faa en god Plads. Horn fulgte med og befandt sig
lige med et i den halvmørke Salon midt imellem en
Ritmester og en Marineløjtnant. Alt var gaaet saa
uformodet hurtigt; han havde ikke faaet Tid til at
tænke over, paa hvilken Maade han egenlig skulde
overraske sin Hustru. Han følte sig ikke rigtig vel
til Mode. Gud maatte vide, hvad han vilde faa at
se, at overvære her blandt alle disse fremmede
Ansigter! Han fik imidlertid ikke Stunder til at tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
