Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ting, som han fandt — alt andet end morsomme.
Det var ham da umuligt at komme i den
overgivne Stemning, der herskede i Selskabet. Han fandt
Latteren tom, dum og plat, Spøgen uforskammet. Nu
befandt han sig i en modsat, men ligeartet Situation.
Han hørte denne uforstaaelige Tale, saa disse
henrykte Blikke, hørte begejstrede »Aa«er og »Ah«er,
saa røde Flammer paa Damernes Kinder, saa,
hvordan Marineofficeren slugte Foredragsholderen med
sine Øjne. Og han sagde til sig selv: »Enten er jeg
gal, eller ogsaa er det noget Vrøvl, den Herre
kommer med.« Horn vilde helst have rejst sig op og
være gaaet sin Vej, men det vilde have vakt en
ubehagelig Opsigt. Han blev derfor taalmodigt
siddende og ventede under en uophørlig voksende
Forstemthed. Og han saa med Vemod paa Helena. —
»Hun ser mig ikke, hun tænker ikke paa mig!«
Til Trods for smaa Tvistigheder og Dissonanser,
til Trods for maanedlang Adskillelse — eller maaske
just derfor — havde deres Kærlighed holdt sig lige
varm og trofast. Horn vidste, at hvor ivrigt Helena
end var optagen, naar hun befandt sig i sit Hjem,
følte hun dog bestandig en Strøm af Varme og
Velbehag, naar hun hørte hans faste, militæriske Gang
i Værelset ved Siden af, thi saa vidste hun, at Erik
havde sin Frihed, nu vilde han komme ind til hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
