Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ak ja! Nu hilser han paa Dig. Han er saa ene.«
»Hvem er det?«:
»Din Rival, Profeten Tscherebatschoff,« svarede
hun og saa smilende paa ham. »Stakkels Fyr! Naa,
synes Du, at Du har nogen Aarsag til at være
skinsyg? Men se her, tag dette Stykke endnu! Jeg
har selv stegt dette Stykke i Olie og hvid Vin;
disse Oliven er ganske friske.«
Horn lagde Kikkerten fra sig. Denne fremmede
der henne, denne Haand, der var svag som et Barns,
fugtig, klam, og som snart skulde visne i Gravens
Muld, havde givet hele hans Liven ny Vending,
umærkeligt ledet ham ind paa en Vej, som han ikke vilde
gaa, mod hvilken han stred, men ad hvilken hans
Kærlighed, hans Svaghed og Helenas stærke Vilje
førte ham afsted.
Helena anede de Følelser, der bevægede sig i
hans Indre.
»Vil Du, rejser vi i Morgen med Dig,« sagde
hun varmt.
»Og dine Spiritister?« spurgte han med et
Forsøg paa at spøge.
Hun saa paa ham med plirende, skælmske Øjne.
Her havde hun sin Erik, seks Fod og to Tommer
høj, denne Erik, der over Brystet havde en Vidde,
som fik Militærskræderen Nordenstrom i Sankt Peters-
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
