Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iansk, alle dets ledende Kunstnere og Aander ere
Udtryk for Hegelianismen med Undtagelse af
Dosto-jewski — og om han er en ledende Aand, er
tvivlsomt, det kan ikke afgøres endnu i vore Dage. Den
hegelianske Filosofi har i Rusland to modsatte Poler
at opvise, Slavofilismen og Vennerne af den
vesterlandske Kultur. Helena Nikolajewna var som Følge
af sin Opdragelse og en stærk, varm Opfattelse af
den russiske Slettelandsnatur samt gennem Marfas
Sange og Sagn af sig selv fjendtlig stemt mod den
sidstnævnte Retning. Til den første sluttede hun
sig heller ikke, af Kærlighed til sin Mand, af Hensyn
til hans Stilling. Derfor kom hun i de dybtgaaende
Spørgsmaal — og dem strejfede hun stadigt — til
at spille den stummes Rolle. Men ytrede hun sig
ikke med Ord, saa blev ved Omstændighedernes
Magt, Omstændigheder, hvilke hun selv bidrog til at
skabe, og ved Sympatiernes Styrke hele hendes Liv som
Vejviserens: den siger intet, men den peger
bestandig ad samme Kant. Stillestaaen i aandelig
Henseende er muligvis, naar den kun er momentan, lige
som et Hvilepunkt, et Tilløb; hvor denne Hvile
forlænges unaturligt, følger der aandelig Tilbagegang.
Saaledes gik det med Helena. Fra Altruismens
ophøjede Lære, som ligger dybest skjult i
Hegelianismen, henfaldt hun til den Egoisme, der saa ofte bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
