Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fanterne borte; følgende enkelte Vink og Raad, tog jeg over
Kongsvinger, helt op imellem Finnerne paa Soløer Finskov; der var
heller ingen; overalt viste man mig længere mod Nord, til
Østerdalen med dens Sidedale; men ogsaa her viste man
mig længere bort; man kjendte nok Fanterne allevegne, men
vilde intetsteds kjendes ved dem som hjemmehørende i Bygden.
Paa denne Maade kom jeg over Throndhjem igjennem
Indherred alt til Namdalsfjorden. Her maatte jeg vende om, tog
atter over Throndhjem igjennem Kystegnene til Molde, saa
igjennem Romsdalen og Gudbrandsdalen til Mjøsen, gik over
Vardal og Land til Randsfjorden og kom over Ringerike
tilbage til Christiania. Men intetsteds havde jeg fundet
Fanternes Rede.
Min Hensigt var dog endnu mere ved flittig Samtale med
Almuesfolk og Embedsmænd, som jo idelig se Fanternes Færd,
at faa bedre Kundskab om deres Væsen og gode Raad om,
hvorledes man skulde redde dem ud af Fantelivet. Og det
var et rigt Samtale-Emne. Skydsgutter underholdt sig hele
Mile med mig om Fanterne (thi jeg maatte idelig selv fortælle,
for at faa Andre til at fortælle med). Altid fik jeg høre noget
Nyt. Huusmandskoner fortalte, dog mest med korte
Hentydninger, underlige Ting om Fanternes Gaver til at kurere eller
skade baade Folk og Fæ; paa de rigere Bøndergaarde kjendte
man dem kun som Tiggerfolk med en mageløs Uforskammethed.
Finnerne beskreve mig deres omflakkende Fiskerliv langs
Fjeldvandene, Strandsidderne paa Nordmøre deres Sørøvertog
imellem Øerne. Færgemænd gave mig Oplysning om deres
aarlige Toure frem og tilbage; Bygdevægtere skildrede dem som
balstyrige Krabater; Gravere og andre Kirkebetjente yttrede med
Betænkelighed, at de sjelden eller aldrig kunde mindes, at en
Fant var ført til Begravelse i christen Jord. I
Brændeviinskipperne omkring Throndhjem, hvor de vise sig som gode
Kunder, undskyldte man deres Feil, roste endog deres Dyder;
Sæterpigerne yttrede Ængstelse for deres Overlast og Vold.
Letsindige Folk lo over deres Skøierstreger; de Fromme i
Landet sørgede over deres hedenske Liv. Det var forvirrende at
høre saa mange modstridende Domme. Paa den ene Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
