Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Taternes Historie i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tig Iagt; maaske traf man ikke firax paa noget Vildsvin; men
i dets Sted opstøvede Hundene i Krattet en Tatermoder med
hendes Unger, og nu diverterede man sig med at skyde dem ned*).
Kan nogen asskyeligere Daad tænkes øvet af Tatere^
Nu sporges, hvorledes disse ustadige Fremmede, disse
be-standig bevægelige Horder kunde sriste Livet, efterat den
let-troende Barmhjertighed, som forst havde givet dem rigere
Al-misser end andre Pilegrime, havde vendt sig om til saadan
Af-sky og Forfølgelse. Nu og da saa man dem søre med skg, ret
paa østerlandsk Vis, en Blæsebælg med nogle usle
Smedered-skaber, saa de i en Hast kunde øpskaa en Slnedie øg sllledde
en Hestesko; men dette var nok det eneste Tegn paa nogen
nyt-tig Haadtering hos dem, og selv den syntes mere at være dem
et Slags national Morskab end egentlig Næringsvei. Men
Ta-tersolket havde mangsoldige Hjælpemidler til sin Raadighed.
Allerede Taternes physiske Egenskaber maatte gjøre det muligt
sor dem at holde ud, hvor Andre snart skulde vansmægte. Naar
en Tater har spist sig ret mæt (og han kall være graadig som
et Dyr, Lækkermund ogsaa), saa kan han se saa inderlig dorsk
og søvnig ud, medens han strækker sig ved den blussende Jld
i Skoven; men nærmer Fare sig, mærker han, at han bliver
estersporet, saa er han som sorvandlet, lutter Liv og Fyrrighed,
og paa den rastløse Flugt igjennem Skovene, ja igjennem
Lan-delle, taaler han Sult soln en Ulv. At Medlemmerne af de
saa hyppig adspredte Bander saa let kunne finde hinanden
*) Fortalt as Grellmann, anf. Verk S. 12, som igjen eiterer Rudi^
g er s „^utvaehs der Spraehkunde," S. ^17. — Netop Taternes Historie
er overmaade vel skikket til at vise, hvorledes Raaheden øg Civilist
tionen kan ligne hinanden i Grumhed. Raahedens ^gjerninger faa
Navn af Forbrydelser; Civilisationens Straffedomme kaldes Retfærd
dighed; men ubilligheden øg Hjerteløsheden kan være den samme.
llniversitetsbibliøtheket eier en „Ausfurliehe relation von der samosen
^igeuner^, Diebs^, Mord^ und Rauber^Bande, tvel^he den 11. und
15. Novembr. 17^6 ^u Giesken durd) S^htverdt, Strang und
Rad respective justilicirt tvorden" o. st v., Frankfurt 1727. Denne
Bog er vansiret med ett Del slette Kobberstik; de sorste vise os nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
