Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Taternes Fremtræden og Skjebner i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge og Sverige dannedes af Udflyttere fra
Storhertugdømmet Finland, hørte jeg det Sagn, som gamle Folk erindrede fra
sin Barndom, at der engang var kommen derop nogle Flokke
af fremmede Folk, som talte Finsk (Kvænsk) og gave sig ud
for at være Finner, men alligevel ikke vare det, men
“Morianer,“ nogle sortladne, tyvagtige, uforskammede Folk —
aabenbar Tatere, som saa længe havde opholdt sig i Finland, at de
havde lært at tale dets Sprog. Første Gang — føiedes der
til — havde Finnerne ladet sig narre af dette Pak; senere toge
de sig bedre i Agt for dem. — At ogsaa Finland har sin
Portion af Tatere, er før antydet [1].
Man maa naturligvis ikke tænke sig Taternes Indvandring
her som foregaaende til enkelt Tid og Sted; de sværmede frem og
tilbage, ud og ind over Grændserne, rimeligvis i mindre Flokke
end i de rigere sydeuropæiske Lande. Og dog tør man af
Taternes overmaade slue Optræden andetsteds nok slutte, at der
har ligget en formelig Plan til Grund for denne tilsyneladende
saa ustadige og ørkesløse Omflakken; det ser virkelig ud, som
om de havde foresat sig at ransage Landene paa Kryds og tværs
for at udspeide Leiligheden for deres mangehaande List og Kneb,
finde de Egne, hvor de bedste Skjulesteder vare at ty til, hvor
Madboderne vare slettest bevarede, hvor Folket var enfoldigst og
Øvrigheden mindst paapasselig. Og det feiler vist ikke, at de
ogsaa her i Norge have fundet adskillige Herligheder efter deres
Smag, f. Ex. paa Østerdalens og Gudbrandsdalens Sætre.
Men her fik de kløgtige Speidere ogsaa en Opdagelse af en
anden Natur at melde deres Brødre; de havde vandret igjennem
Asien og Europa og stode nu ved Ishavets Bredder; de kunde
ikke komme længer; de havde fundet Verdens Ende. De fik nu
se til al indrette sig saa godt som muligt i de Lande, der allerede
laa for deres Fod.
Ak, de Horder, som Vandrelysten havde ført op til vore
Grændser, skulde skyndt sig at sige vore Fjelde og Dale
Farvel og heller efter andre Tateres Exempel valgt sig det golde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
