Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Taternes hemmelighedsfulde Væsen. Tatersproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg i det Længste ikke vil skippe, at hans Sjel endnu skak
kunne reddes^).
Ved mine i Løbet as et Aar jevnlig sortsatte Besøg hos
denne Frederik Larsen var det, at jeg saa nogenlunde indviedes
i Taternes Mysterier; han er ogsaa min Hovedhjemmelsmand
for de skeste as de Træk as det norske Taterliv, som de
søl-gende Blade skulle levere. Men hvad jeg sørst søgte at
kom-me ester, det var Tatersproget. Jeg skjønnede, at skulde
No-get give mig Nøglen til Taternes Fortrolighed, skulde det
være Kjendskab med deres Sprog. Og jeg bedrog nlig
ikke. Saasnart nlin Sprogmester med en hvis Selvtilsredshe^
erklærede mig, at jeg havde saaet Grebet paa hans rommani^
opsøgte jeg alle de Tatere, jeg i Fængsler og Strafanstalter
kunde findel og bemærkede med stor Fornøielse, at jeg i
min Smule Glosekundskab havde søm et Tryllemiddel til at
bortjage deres Mistænksomhed øg løse deres Tunge. Det var
øste høist pudserligt at se, hvad Virkning 2—3 Taterord kunde
gjore. I en Lensmandsarrest vaa Ringerike tras jeg temmelig
*) De Fleste ville forstaa, hvorledes jeg maatte bedrøves, da jeg modtog
Tidende om denne Taters Fald, netop Dagen før jeg tiltraadte min
Reise ømkring i Landet sør at virke til hans Kammeraters Redning
fra det ulykkelige Fanteliv. Men nu, da disse Blade skulle lægges
under Pressen, kan jeg tilføie, at jeg tør anfe mit Haab øm ham
før opfyldt Ganske nylig mødtøg jeg nemlig meget uventet et
til-fredsstillende Brev sra ham. Han sørtæller mig, at han er bleven
gift med en Cnke, søm eiede Hus øg nøgen anden Førmue; hans.
Køne er snild; et triveligt Barn har han faaet istedetfor den paa
Fantestien sødte Gut, som hau efter Omstændighederne var glad ved
at vide død; han bør i et Strandsted paa Vestkysten øg ernærer sig
ret gødt af sit Arbeide søm Blikkenskager; nu var hans Bøn til mig,
at jeg efter et tidligere Løfte endelig maatte sende ham min Bøg øm
Fanterne, søm han af Aviferne havde hørt var færdig til Trykken. —
Se, denne Mand havde under Samtalerne med mig mere grundigt
end vel ellers nøgensinde før gjennemgaaet øg tænkt øver Fantelivets
utilbørligheder øg Vederstyggeligheder, øg møn jeg ikke nu tør trø,
at han netøp derfør destø fnarere væmmedes derved, da han atter
havde givet efter før Tilløkkelsen øg var gleden ud paa Fantestien^
Nu havde jo hans Taterliy heller ikke Hemmelighedens Jntere^se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
