Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Taternes Familie- og Samfundsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nene skulde tage sine gamle Forældre as Dage for at bes^
sig for det Besvær, deres Pleie medførte, det har ganske vist
ikke sundet Sted. I dette Stykke vil vist Enhver med Glæde
tro paa Taternes bestemte Benægtelse. Man kan jø øgsaa
rundt øm i Landet se ganske mærkværdige Exempler paa den
Omhu, hvormed de Gamle hjælpes øg pleies af de Unge paa
deres idelige øg besværlige Reiser; ja der findes nittiaarige
Oldefædre øg Oldemødre, der endnu udøve fuld
Herskermyn-dighed inden det Fantefølge, søm har Navn efter dem,
bestem-me dets Reiser og Foretagender o. s. v. Derimod kan det
nok træffe, og det have Tatere selv erkjendt for mig, at otn
et Medlem af et Fantefolge omkommer af Uveir paa et øde
Fjeld eller i en Sæterhytte dør hen af Alderdomssvaghed, faa
foretrække de Tilbageværende gjerne at nedgrave Liget i
Ud-marken fremfor at føre det ned til Bygden øg forlange det
begravet i kristen Jord, Noget, der saa let knnde foranledige
Præsten eller Fogden til at anstille Undersøgelser, hvis Udfald
Fantefolk altid have Aarsag til at frygte før.
Jstedetsør at stadfæste hint stygge Sagn skal jeg heller
gjøre opmærksom paa den høist sorunderlige Vedhængen ved
Slægten og dens omvankende Liv, som selv Smaaborn as denne
Raee have vist saa mange Exempler paa. Ieg hax sox
maat-tet berette om Statens hensynsløse Haardhed imod de forvildede
Tatere, uden at jeg ved Siden deraf knnde omtale nogen
ofstnt-lig Bestræbelse for ved moralske Midler, ved Missionsvirk-
solnhed eller noget Saadant at vinde dem sor det civiliserede
Liv. Ieg antydede, at Almuen selv ved sin overtroiske Tillid
eller sin sordomssulde Frygt ogsaa bidrog til at nære de Laster,
soln naturligt maatte udvikle sig hos et saadant kasteagtigt
Folk. Lad mig nu dvæle ved en venligere Erindring, lad
mig omtale, hvorledes der dog har været Enkelte, der bedre
ihukom sine Ehristenpligter mod disse over al Maade ulykke-
lige Medmennesker, Enkelte, hos hvem Menneskekærligheden
var stærkere end Overtroen og Fordommen l Det er et stm-
velt, fattigt Folk, som bor i vort Fjeldland, men derfor ogsaa
trohjertigt, gjæstsrit, hjælpsomt; det er et Folk med megen na-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
