Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Taternes Familie- og Samfundsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Martin atter blev Fant. — Hvad her er yttret oln
Vanskelig-heden af for bestandig at vinde Fantebørll for et bedre Liv
udenfor deres Forældres og Stammefællers Kreds, gjælder
forresten ikke blot Taterbørn, men ogsaa Børn af andre
Fan-ter, som søre et ligedant kasteagtigt, omflakkende Liv, og soln
et følgende Kapitel skal handle oln.
Undertiden ere disse saaledes opdragne Børn as
Øvrighe-den eller Fattigkolnlllissionerne med Magt tagne fra Forældre^
ne, og jeg er ikke uden Frygt for, at Fantesolk undertiden
kuune have ovet en frygtelig Gjengjældelse.. Ell Præst i det
Throndhjems^ sortalte mig, at han nylig øar bleven kaldet
hen til en llærboende Husmandsfamilie, som var bleven belemret
nled et talrigt Fantefølge, der i skere Dage havde boldt til
i det fattige Hus øg forsynet fig af dets Madforraad, men
endnu ikke gjorde Mille til at drage videre; Præsten blev i
dette Folge opmærksom paa en ganske liden Gut, som paa de
blonde Haar og blaa Øine strax skjønnedes ikke at høre til den
sortladne Familie, og paa Spørgsmaal oln Barnet forklarede
en styg Kjærring, der lned sædvanlig Kjækhed førte Ordet før
de Øvrige, at hun for at tjene en fattig Husfamilie langt
Nørd paa havde taget Barnet til sig, for at det af hendes
Sønner skulde lære en nyttig Profession. — Saaledes træffer
man øftere fremmede Smaabørn i Fantefølgerne. Hvad øm
det er røvede Børn^ Fra andre Lande har man forfærdelige
Historier om Taternes Børnerov, og vore Fanters Sæder ere
sandelig saadanne, at man ogsaa i denne Henseende kan tiltro
dem det Værste. Naar i det anførte Tilfælde Kjærringen
før-dristede fig til at komme til en Præst nled den lidet trolige
Historie, saa lader det sig vel tænke, at hult har gjort
Reg-ning paa at vinde i Almuens Øine ved saaledes at kunne
om-give fig lned en Pleiemoders Værdighed, og at dette har været
Grunden til, at hun havde taget det fremmede Barn med fig.
Ieg skulde dog neppe have bekvemmet mig til at yttre
Mis-tanken oln dette Slags Udaad, dersom den ikke allerede var
en meget almindelig Tro. Ikke saa sjelden hænder det i vore
Bygder — og Aviserne have i det fidste Par Aar meddelt et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
