Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Skøiernes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Generationers Værk. Allerede i det lode Aarhundrede havde
Skøierbanderne vakt almindelig Opmærksomhed. Bo nav
en-tura V ul eau i us, Professor i det græske Sprog i Leiden,
hvor han døde Aar 1614, har i et vidtløstigt Sprøgværk
øg-saa omtalt visse ,,Landstrygere, som saa temmelig lignede
Nu-bianerne" Taterne); men medens han om disse rigtig
an-tager, at de fra et tidligere Hjem havde medbragt et
natur-ligt Sprog, stger han om hine Landstrygeres Sprog, at han
vel ikke vover at kalde det et naturligt Sprog, men heller
ikke aldeles opdigtet; det syntes ham rimeligere, at det maatte
stamme sra et eller andet gammelt Sprog; „eller dersom alle
Ordene deri ere ligestem opdigtede, saa maa man forundres
ikke mindre over deres Færdighed i at danne nye Ord end
over deres Fiffighed i at udføre Skjelmsstykker." Vuleanius
omtaler endelig en ved Aaret 1550 udkommen tydsk Bog om
de samme Landløbere, hvørefter de skulle være inddelte i 28
„Klasser eller Sekter," hver med sine egne Benævnelser, men
alle med et fælles Sprøg, øg efter famme Bøg meddeler han
nøgle Ord af Sprøget, søm endnn den Dag idag gjenstndes
baade i tydske øg norske Skøieres Mund. I England,
Frank-rige, Italien øg Spanien har man øgsaa Ordbøger øver
Skøier-strøgene fra næsten en lige saa fjern Tid, øg i Tydskland
skal en faadan endøg være udkømmen allerede i Aaret 1510.
Man kan altsaa tænke paa Slutningen as Middelalderen søm
den Tid, da det besynderlige Skøiervæsen øpkøm.
Børrøtv er maaske den eneste, som har sorsøgt at
før-klare Anledningen til dette Phænømen. Han gjør øpmærksom
paa, hvorledes Jtalien i Middelalderens sidste Aarhundreder var
Europas Lærerinde i skjønne Kunster øg nyttige Videnskaber^
øg det er ikke saa ueffent, naar han allerede af den Grund
mener, at Ideen til den Fulhedens Hemmelighed, søm netop
Skøierkastens Sprog er, ogsaa fra Italien af udbredtes til
andre Lande. Det er fom at tænke paa den giftlge Øgle
rtnder Laurens og Oliventræets skinnende Blad. Han ved
ø^-^saa at sortælle, at allerede i hine Tider droge mange
Italie-nere omkring i Landene som Lirespillere, Liniedandsere, Gjøg^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
