Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Skøiernes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Rum, høist elendigt forsørgede lned Mad og Klæder. Præsten
blev vidende øm Elendigheden og foranstaltede, at
Distriktslæ-gen blev hentet. Denne kunde ikke gjore videre ved de Syge i
denne Tilstand, men trøstede dem, som han mente, med Løfte
otn, at de næste Dag skulde blive bragte hen til et bedre Steo
og faa ordentlig Forpleining. Hvad Virkning gjorde det paa
Fallterlle^ Saasnart Lægen var reist, og det var blevet lnorkt
og stille paa Gaarden, flygtede de alle i sin Nøgenhed og
Elendighed ud i Natten og sore langt bort til andre Gaarde,
hvor de sorte Smitten lned sig og selv bleve endnu uslere,
end de vare sør. Saa lidet vare de istand til at trø, at man
mente deln det vel ved at sende en Embedsmand øp til deln
øg lade dem „transpørtere" sra et køldt Skjul til et bedte
Rum; et svælgende Dyb adskildte her dell deltagende
Medliden-hed sra dell skrigende Nød.
Der er dog ikke stort at stge oln det Kasteliv, soln nu
hersker imellem disse Folk. De enkelte Folger eller Familier
ere ikke mærkede nled et saa skarpt Fællespræg og ikke
før-bundne med saa faste Salnsllndsbaand sønt Tatersølgerne.
Skøierne ere maaske lidt slittigere end Taterlle søm
Blikkenska-gere og Hægtemagere og Stronlpebitldersker, ere ikke paa langt
nær saa drevne i Trolddommens og Spaadølllskunstens
My-sterier, rapse vist mere smaaligt, og øve sin Hovedbedrist,
Tig-geriet, paa en langt stmplere og slauere Maner. Deres
hemmelige Meddelelsesmiddel eller saakaldte Sprog er
og-saa noget elendigt Kram, en yderst sattig Samling as
faa Gloser. Men der er ell Omstændighed ved dette
samme Sprog, som viser, at baade det og dermed
Skoier-solket selv engang har skoreret bedre her i Landet.
Aar-sagen til, at Skøiermaalet er saa sattigt, er dell, at
Fan-terne as denne Raee i den senere Tid have sundet sin Regning
ved at lægge sig efter Taterlles noget rigere rommani og
derved for største Delen have glemt stt gamle rodi. Flere
Fanter, soln selv henregnede sig til denne sra Taterne
sorskjel-lige Stamme, have i Samtale llled mig vist stg sortrolige med
Tatersproget, men kun lned Møie erindret enkelte Gloser af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
