Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Skovfinner og Tiggerlapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mo rl a ker ne, et halvvildt, røversk Folk i Dalmatien Bjerge,
og soier til, at de i det Hele ere saa sornedrede, at de Norske
behandle dem paa samme soragtelige Maade, som man
andet-steds kan behandle de lumpneste Joder*). Af Krafts
,,Be-skrivelse over Norge," sorste Gang udgiven i Aaret 1820**),
hvor dette Finnefolk skildres udførligere, og hvor der ogsaa
an-fores Tegn tis at det i den sidste Tio havde begyndt at hæve
sig noget i moralsk og økonomisk Henseende, sees dog endnu
dette Træs at deres Samkvem nle^d de Norske endnu var
llle-get lioet og sor det meste indskrænkede fig til Besog nede i de
norske Bygder 2—3 Gange oln Aaret sor at „gaa til Kirke,
tage fig et Rus strax ester og udrette Erulder;" deres store
Armod, hedder det sremdeles, tvang dent ogsaa oste til sor en
Del at ernære stg af Barkebrød.
Efter disse Skildringer kunde jeg ikke danne nlig nogen
hyggelig Forestilling om disse Menneskers Liv og Sæder;
mundt-lige Meddelelser af Perfoner, fom havde været oppe paa
Fin-skoven, gjorde mig Billedet heller morkere; jeg tænkte nlig
Fin-nerlle fom et Slags Fantefolk og reiste op til dem llled dell
Tanke, at jeg vilde komme midt op i et Fanterede.
Det var en skyet Sommermorgen 1848, da jeg fra
Gaar-den Hosaas, i Brandvold Annex til Grue Præstegjeld i Soloer,
red øp over den Aasstrækning, som paa den ostlige Side be-
grændfer Glommen Dalføre, før ind imød den fvenske Grælldfe
at kølnlne ind paa Søløer-Finfkøv. Dell første Del af Rei-
sen var en almindelig Sætertøur; Veieu sørte mig sørbi skere i
den yderste Rand as Skøven liggende Sætre, føm tilhore de
norske Dalgaarde. Det af Finnerne beboede Strøg ligger
læn-gere inde øg er øm Vinteren, naar Sætrene staa tømme, ved et
*) „Norges naturt. Historie,^ 2, ^55.
**) 1ste Det S. 561 fgg. Krafts Beretning er tilligemed et Par deri
eiterede ældre Beretninger optagen i Stockfleths „ Bidrag til
Kund-skab otn Kvænerne i Norge," Christiania 16t6, hvilket Skrift tned
Hensyn til de i det sydlige Norge boende Kvæner mest indskrænker
stg til at meddele nogle ældre Beretninger om dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
