Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET TRUENDE TEGN PAA HIMLEN. 15
Omtrent tre Maaneder før den Dag, vi har beskrevet, havde
Direktøren for Observatoriet paa Gaurisankar i Himålaya
telefoneret en saalydende Depeche til de vigtigste Observa-
torier paa hele Jorden, deriblandt ogsaa til det i Paris”):
»I Nat opdaget en teleskopisk Komet. Rektascension
»21" 16m 495, Deklination + 497 53’ 45”, Daglig Bevægelse
»meget ringe. Kometens Farve grønlig. «
Nu plejede der aldrig at forløbe nogen Maaned, uden at
teleskopiske Kometer blev opdagede og meldte til de for-
skellige Observatorier, især siden de uforfærdede Astronomer
havde taget Stade: i Asien paa Toppen af Jordens højeste
Bjærge, Gaurisankar og Kantschindschinga i Himålaya og
Dapsang i Tibet; i Sydamerika paa Aconcågua, Illampu og
Chimboråzzo; i Afrika paa Kilima-Ndschåro, og endelig i
Europa paa Mont-Blanc og Elbrus. — Derfor havde denne
Meddelelse heller ikke vakt Astronomernes Opmærksomhed i
højere Grad end alle de andre af samme Årt, som man
plejede at modtage. En hel Mængde Iagttagere havde søgt og
fundet Kometen paa det angivne Sted og havde derefter fulgt
den omhyggeligt. Neue Astronomische Nachrichten havde of-
fentliggjort Iagttagelserne, og en tysk Mathematiker havde
foretaget en foreløbig Beregning af Kometens Bane og an-
givet de Talstørrelser, ved hvis Hjælp man kunde bestemme
dens fortsatte Løb. i
Men næppe var denne Bane og disse Talstørrelser blevne
offentliggjorte, før en lærd Japaner paaviste en meget mærke-
lig Omstændighed. Efter Beregningen maatte nemlig Kometen,
idet den, kommende fra det uendelige Rums Dyb, styrede
løs paa Solen, krydse Jordbanens Plan henimod den 20. Juli
=) I de sidste ca. tre hundrede Aar havde Observatoriet i Paris ikke
spillet nogen anden Rolle end den at være Sædet for den franske Astro-
nomis Centraladministration. De egentlige astronomiske lagttagelser
foretoges nu paa Bjærgtoppe, som ragede op i den rene Atmosfære (og
hvor man var i Fred for de mangehaande Forstyrrelser, Kulturlivet
medfører), — altsaa under Vilkaar, der ikke taalte nogen Sammenlig-
ning med dem, som lavtliggende, folkerige og støvfyldte Byer kunde
byde. Alle Iagttagerne var i stadig telefonisk Forbindelse med Central-
administrationen i Paris. De Instrumenter, Paris” Observatorium nu
besad, blev egentlig kun benyttede af enkelte Videnskabsmænd, som
deres Embeder tvang til at blive i Byen, eller ogsaa brugtes de til at
verificere en og anden Opdagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
