Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØDET I DET FRANSKE INSTITUT. 47
Det Spørgsmaal, som beskæftiger os, falder i tre Dele:
I, Er det sikkert, at Kometen vil støde paa Jorden? Hvis vi
maa svare ja hertil, bør vi undersøge: II, hvorledes Kometens
Beskaffenhed er, og MH: hvilke Virkninger et saadant Sam-
menstød vil kunne medføre. — Jeg behøver vel næppe at
gøre denne oplyste Tilhørerkreds opmærksom paa, at de
orakelmæssige Ord, vi i den senere Tid saa tit har hørt:
»Verdens Undergang«, selvfølgelig ene og alene betyder
»Jordens Undergang« — men den er jo riglignok ogsaa
den Del af Verden, som interesserer os mest.
»Hvis vi nu kunde besvare det første Spørgsmaal, om
Sammenstødels Vished, med nej, behøvede vi jo egentlig ikke
at beskæftige os med de to andre, der i saa Fald kun vilde
have en rent underordnet Interesse for os personlig.
»Men desværre maa jeg erkende, at de astronomiske Be-
regninger i dette Tilfælde som i andre er udførte med sam-
vittighedsfuld Nøjagtighed. Ja, Kometen maa støde paa Jor-
den, og det med en betydelig Hastighed, eftersom den nærmer
sig næsten lige fra den Kant, henimod hvilken vort Løb om
Solen for Tiden fører os. Jordens Hastighed er 29460 Meter
i Sekundet, og Kometens Hastighed er 41660 Meter i samme
Tidsenhed. Hertil maa endnu føjes den Hastighedsforøgelse,
som opstaar ved vor Klodes Tiltrækning. De to Himmel-
legemer vilde derfor møde hinanden med en samlet Hastig-
hed af 72000 Meter i det første Sekund, dersom Kometen
kom lige imod os. Men den kommer i lidt skraa Retning.
»Et Sammenstød med alle dets Følger er altsaa uundgaac-
ligt. Men jeg beder Dem, mine Tilhørere, bliv dog ikke
straks saa urolige! . . . Et Sammenstød betyder jo i og for
sig Intet. Hvis man, for Eksempel, havde udregnet, at et
Jærnbanetog maatte løbe lige ind i en Myggesværm, vilde en
saadan Forudsigelse næppe gøre stort Indtryk paa de Rejsende
i Toget. Og det kan jo være, at det forholder sig paa l1ig-
nende Maade med vor Klodes Sammentræffen med det gas-
agtige Komethoved. Lad os derfor ganske koldblodigt under-
søge de to næste Spørgsmaal.
»Hvorledes er Kometen beskaffen?
»Alle de Tilstedeværende kender forud Svaret herpaa: den
bestaar af Luftarter og navnlig af Kulilte. Ved den Tempe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
