Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 HVORLEDES VERDEN VIL ENDE.
hvis der ikke havde været posteret en større Deling af National-
garden ved Indgangene, havde det været umuligt for de med
særligt Adgangstegn forsynede Tilhørere at naa ind i Paladset.
Mørket var faldet paa, og Kometen tronede flammende paa
Himlen, mere straalende, mere vældig i Størrelse og mere
truende end nogen Sinde. Vel lod det nu til, at omtrent
Halvdelen af Befolkningen betragtede den med forholdsvis
Sindsro; men den anden Halyvdel var nu som før i en op-
hidset Tilstand og skælvede for sit Liv.
Tilhørerkredsen i Institutets Forsamlingssal var øjensynlig
omtrent den samme som ved Formiddagsmødet. Alle vilde
gærne saa snart som muligt høre Fortsættelsen af de berømte
Videnskabsmænds Diskussion om den Skæbne, der var for-
beholdt vor Klode: om den skulde gaa til Grunde ved en
kosmisk Katastrofe, eller dø en langsom og naturlig Død.
Forventningen om at høre, hvad Marsbeboerne havde at
meddele os, var dog maaske det, som satte Folk i størst
Spænding. Blandt Tilhørerne savnede man Kardinal-Ærke-
biskoppen af Paris. Han var pludselig bleven kaldt til Rom
af Paven for at deltage i en almindelig Kirkeforsamling og
skulde rejse samme Aften ad den pneumatiske Rørbane
Paris—Rom—Palermo—Tunis.
>Mine Herrer,« sagde Præsidenten, »vi har ikke endnu
modtaget Oversættelsen af Marsdepechen, som Observatoriet
påa Gaurisankar bebudede. Men vi kan dog aabne Mødet
for at høre de vigtige Meddelelser, Præsidenten for det geo-
logiske Selskab og Generalsekretæren for det meteorologiske
Akademi har at gøre os. Jeg giver Ordet til den Første.«
Geologen stod allerede paa Talerstolen. Hans Ord, der blev
omhyggeligt stenograferede af en ung, kvindelig Geolog, lød
saaledes:
»Den store Tilhørerskare, som har trængt sig sammen i
denne Sal; den Sindsbevægelse, jeg ser male sig paa alle
AÅnsigter; den Utaalmodighed, hvormed De, minc Herrer, af-
venter de forestaaende Drøftelser, — Alt dette kunde friste
mig til ikke her at fremsætte den Mening, som jeg skylder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
