Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 HVORLEDES "VERDEN VIL ENDE.
tror ikke mere paa bratte Omvæltninger, paa Jordlagenes
Omstyrtning eller lignende. Vi har lært, at Alt bevæger sig
gradvis frem ad den langsomme Omdannelses Vej. I geolo-
giske Forhold er de Aarsager, der virker nu, de samme som
i Fortiden og i Fremtiden.
»Jeg skal gærne indrømme, at det er mere romantisk at
forestille sig vor Klode tilintetgjort ved en udefra kommende
Katastrofe end at se den blotte Virkning af de forhaanden-
værende Kræfter true den med en sen, men sikker Ødelæg-
gelse. Synes vore Fastlande ikke at være hyggede for Evig-
heden? Hvorledes skulde Nogen, som ikke havde vundet en
særlig Indsigt i disse Ting, kunne falde i Tvivl om denne
Jordskorpes uendelige Varighed — denne Jord, der har haaret
saa mange Slægter før vor, og hvor Mindesmærker fra den
fjærneste Oldtid vidner om, at, ligger de end i Ruiner nu,
saa er det dog ikke, fordi Jordbunden har vægret sig ved at
bære dem, men fordi de har været udsatte for Vejrligets og
især for Menneskenes Angreb. Tempus edaæx, homo edacior!”)
Saa langt som de historiske Overleveringer gaar tilbage,
viser de os Floderne løbende omtrent i de samme Lejer som
den Dag i Dag og Bjærgene hævende sig til samme Højde.
Og selv om der hist og her tilstoppes et Par Flodmundinger,
eller nogle Bjærgtoppe styrter sammen, har det saa lidet at
betyde i Forhold til Fastlandenes enorme Masser, at det ikke
synes at være noget Varsel om en almindelig Omvæltning.
»Ja, saaledes kan Den ræsonnere, som kun skænker den
omgivende Verden et overfladisk og ligegyldigt Blik. Men
en Iagttager, som er vant til opmærksomt at granske selv
de tilsyneladende ubetydeligste Forandringer, der foregaar
omkring ham, vil komme til et helt andet Resultat. For-
staar han blot at se, vil han ved hvert Skridt opdage Sporene
af den aldrig hvilende Strid, som udkæmpes mellem Naturens
ydre Magter og Alt, hvad der rager op over Oceanets ubøn-
hørlige Niveau, under hvilken der hersker Taushed og Ro.
Regnen og Frosten, Sneen og Vinden, Kilderne, smaa og store
Floder — alle de meteorologiske Kræfter samvirker til uop-
=) Tiden fortærer Alt, men Mennesket er endnn graadigere.
Overs, Anm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
