- Project Runeberg -  Verdens undergang /
96

(1910) [MARC] Author: Camille Flammarion Translator: Kjartan L. Müllen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96 HVORLEDES VERDEN VIL ENDE.

skove. Ja, selv Elektriciteten er kun Omdannelsen af et Ar-
bejde, hvis første Oprindelse skyldes Solen. — Det er Solen
og alter Solen, vi hører i Kildens Rislen, i Vindens Pust, i
Stormens Sukken og Hvin; den er det som blomstrer i Rosen,
kvidrer med Nattergalens Strube, funkler i det blændende
Lyn og tordner i Uvejrets Rasen — den synger eller brum-
mer i alle Naturens Symfonier.

»Solvarmen omsættes allsaa i Luft- eller Vandstrømninger,
i Luftarternes og Dampenes Ekspansionsevne, i Elektricitet,
Skove, Blomster, Frugter, Muskelkraft. Og derfor vil vor
Verdens og vort Livs Bestaaen være sikret, saa længe den
straalende Stjærne kan sende os tilstrækkelig Varme.

>»Sølens Varme har uden Tvivl sin Oprindelse fra Fortæt-
ningen af den Urtaage, hvoraf vort Systems Centralklode
indeholder den langt overvejende Del. Omdannelsen af Be-
vægelse til Varme har maaltet frembringe en Temperatur af
28 Millioner Grader C. (Det er de enkelte Partiklers Fald ind
imod Centrum og gradvise Standsning, der har avlet al denne
Varme). De véd jo, mine Herrer, at et Kiløgram Stenkul,
som styrtede ned påa Solen fra en uendelig Afstand, ved sit
Stød vilde frembringe seks tusinde Gange saa megen Varme,
som dets Forbrænding kunde give. — Holder vi os til Ud-
straalingen, saaledes som den nu cer, finder vi, at Solens op-
hobede Varmeforraad kan erstatte dens Varmetab ved Ud-
straaling i 22 Millioner Aar, og det er højst sandsynligt, at
den hår brændt meget længere, thi Intet beviser, at den
oprindelige Taages Elementer har været absolut kolde. Tvært-
imod maa de allerede have indeholdt en anselig Varme-
mængde. Dagens Stjærne synes endnu ikke at have tabt
Noget af sin høje Temperatur; men det ligger i, at den ved-
bliver al trække sig sammen, og at dens Kondensation kan
erstatte Udstraalingens Varmetab.

»Imidlertid — Alt faar en Ende. Hvis Solen fortsatte sin
Sammentrækning, indtil den en Gang naaede Jordklodens
Tæthed, vilde denne Kondensation atter frembringe saa megen
Varme, som der behøvedes til endnu i 17 Millioner Aar at
bevare den samme Solenergi, der nu opretholder alt Liv paa
Jorden. Og denne Frist kan endda forlænges, hvis vi vil
tænke os en Formindskelse af Udstraalingens Intensitet, eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:19:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fcundergda/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free