Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDRE SPAADOMME OM VERDENS UNDERGANG. 139
Planetkonjunktioner, Formørkelser og Kometer synes at
dele Rollerne som ulykkesvangre Jærtegn broderlig imel-
lem sig.
Blandt de Kometer, der er mest mindeværdige i denne
Retning, skal vi først og fremmest nævne den, som bærer
Halley’s Navn, fordi denne store Astronom (y 1742) bereg-
nede-dens Bane og forudsagde dens Genkomst. Denne Komet
har allerede vist sig fem og tyve Gange for Jorden, første
Gang Aar 12 f. Kr. og sidst i 1835. Nu har den forlængst
passeret det fjærneste Punkt i sin langstrakte Bane — 100
Millioner Mil hinsides den yderste Planet, Neptun, — og er
i Færd med at vende tilbage til vore Egne af Himmelrummet ;
vi vil atter gense den 1910"). Halley’s Komet lod sig, blandt
mange andre Gange, til Syne for Jorden i April 1066 og stod
endnu paa Himlen, da Vilhelm Erobreren i September samme
Aar gjorde Landgang i England. Krønikeskriverne beretter
alle, at »Normannerne angribe England vejledede af en Komet«.
Vilhelms Hustru, Hertuginde Mathilde, har fremstillet baade
Kometen selv og sine Undersaatters maabende Forhauselse
over den meget naivt paa det berømte, halvfjerdsindstyve
Meter lange Bayeux-Tapet. Og i den engelske Kongekrone
findes en blomsterdannet Sirat, der ved sin Form skal minde
om Halen af den Komet, som havde saa stor en Indflydelse
påa Normannernes Sejr ved Hastings.
Men det mest navnkundige af Halley’s Komets Besøg er
dog det, den aflagde os i 1456, tre Aar efter at Tyrkerne
havde erobret Konstantinopel. Hele Europa var endnu lam-
=) Som vore Læsere vil mindes, indtraf denne Begivenhed sidste Maj, idet
Kometen Natten mellem den 18. og 19. passerede forbi mellem os og
Sølen og muligvis indhyllede os i sin Hale, uden at man dog kunde
paavise nogen Ulempe heraf. Medens den her i Danmark kun viste sig
som en utydelig Taageplet i Aftendæmringen, var den et pragtfuldt og
for Mange skrækindjagende Fænomen i sydligere Egne (f. Eks. Ægypten),
ja i Sydamerika nær ved Ækvator skal man have kunnet se den om
Dagen. Dens vældige Hale strakte sig over en Trediedel af Himmelbuen.
Og de store Kometers uadskillelige Ledsager: Frygten, udeblev heller
ikke denne Gang. I de nordlige Lande optraadte den vel kun sporadisk
(en Kvinde tog sig selv af Dage i Sverig af »Kometfrygt), men i Un-
garn f. Eks. solgte mange Bønder deres Ejendomme for at kunne leve
i Sus og Dus indtil d. 18. Maj, og i Sydfrankrig og Italien var de ka-
tholske Skriftefædre ganske overanstrængte den 19. — såa mange
Synder havde deres Skriftebørn haft at bekende inden »Verdens Under-
gang«. O. Å
HØGFJELLSBIBLIOTEKET
’ SULITJELMA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
