Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELDRE SPAADOMME OM VERDENS UNDERGANG. 151
Gudmenneskets Genkomst, Dommedag og Opstandelse. Denne
Spaadom foraarsagede stor Skræk i alle Samfundsklasser. —
Men Stjærnen aftog lidt efter lidt i Styrke og forsvandt til-
sidst ganske efter atten Maaneders Forløb, uden at have voldt
anden Fortræd end den: at have føjet en ny Bekymring til
alle de Elendigheder, som Menneskenes egen Dumhed skaber
dem paa vor temmelig mislykkede Klode.
Astronomiens Historie kan berette flere lignende Tilfælde
af »nye« Stjærner, men det anførte er det mærkeligste.
Alle store Naturfænomener, især naar de kom uventet, har
givet Anledning til saadanne aandelige Rystelser. Baade i
Middelalderens Krøniker og i nyere Memoirer kan man læse
om den Uro og Skræk, som Nordlys, talrige Stjærneskud og
Meteorfald har fremkaldt hos Øjevidnerne. Endnu for kort
siden, under den store Stjærneskudsregn den 27. November
1872, hvor over fyrretyvetusinde Meteorer, hidrørende fra
Resterne af den opløste Biela’ske Komet, styrtede ned fra
Himlen, saa man navnlig i Nizza, men ogsaa i Rom, Kvinder
af Folket ile hen til En eller Anden, som de troede i Stand
til at forklare dem Grunden til dette Himmelfyrværkeri.
Selv havde de straks sat det i Forbindelse med Tanken om
Verdens Undergang og mindedes Bibelens Ord, at »Stjærnerne
skulle falde ned fra Himlen« som Forbud paa den sidste
store Omvæltning.
Jordskælv og vulkanske Udbrud antager undertiden et saa-
dant Omfang, at Frygten for, at Verdens Ende er nær, bliver
den ganske naturlige Konsekvens. Man forestille sig blot,
hvorledes Beboerne af Herkulanum og Pompeji maa have
været til Mode den 24. August Aar 79, da Askeregnen fra
Vesuv begravede dem under sine Masser! Var det ikke »Ver-
dens Ende« for dem? Og nu for nylig Krakatoa-Udbruddet!
Tilstaar ikke alle de Øjevidner, der slap derfra med Livet,
at de nærede ganske den samme Overbevisning? En uigen-
nemtrængelig Nat, som varede atten Timer i Træk; Atmo-
sfæren forvandlet til en Ovn, fuld af Aske, der tilstoppede
Øjne, Næse og Øren; Vulkanens uophørlige, dumpe Buldren;
en Hagl af Pimpsten fra den sorte Himmel — og hele denne
tragiske Scene kun oplyst nu og da af blege Lynglimt eller
Lygtemænd, som hoppede omkring paa Skibets Master og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
