Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 SAMMENSTØDET.
træde Modstanderen. Men her, ved det Sammenstød, vi tænker
paa, vilde rigtignok Hastigheden være 865 Gange større end
de to Iltogs, selv om hver af disse løb det andet i Møde med
en Fart af hundrede Kilometer i Timen.
I Natten mellem den 12. og 13. Juli voksede Kometen til-
syneladende saa stærkt, at den strakte sig over næsten hele
Himmelhvælvingen, og man kunde med blotte Øjne se Ild-
hvirvler i dens Hoved slynge sig rundt omkring den skraat
stillede Akse. Det var, som om man havde for Øje en hel
Hær af Meteorer, der var komne i Brand og nu i den vildeste
Forvirring kæmpede indbyrdes med Lyn og Flammer som
Vaaben. Den glødende Stjærne syntes at dreje sig om sig
selv, og i dens Indre var der et Oprør, som om den var et
levende Væsen, der vred sig i Smerte. Umaadelige Ildspring
steg i Vejret fra forskellige iøjnefaldende Punkter; nogle var
grønlige, andre blodrøde, men de mest glimrende blændede
Alles Øjne ved deres skinnende Hvidhed. Det var tydeligt,
al Sollyset indvirkede paa de hvirvlende Dampe, dekompo-
nerede visse Stoffer, frembragte eksploderende Blandinger,
elektriserede Delene påa den Side, der vendte hen imod
Solen, og stødte derved andre Dele bort, hinsides det uhyre
Komethoved, som nærmede sig til os. Selve dette udskød
Flammer, der var vidt forskellige fra de i tilbagekastet Sol-
lys skinnende Dampe, og de udkastede Ildsluer voksede og
voksede, som om det Uhyre, der styrtede løs paa Jorden,
vilde opsluge den i en forlærende Brand. Men det mest Gri-
bende ved dette Skuespil var dog maaske den absolute Lyd-
løshed, hvormed Alt foregik. Over Paris og alle de andre
menneskelige Myretuer hvilede der denne Nat en Dødsstilhed:
den til det Yderste spændte Forventning dæmpede uvilkaarlig
al Støj, lamslog enhver Bevægelse, og man søgte at opfange
et eller andet Ekko af den sig nærmende Torden —; men
ingen Lyd naaede Jorden fra det kometariske Pandæmonium.
Det tomme Verdensrum har ingen Veje for Lydbølgerne, saa
vi vilde Intet have hørt, selv om Afstanden ikke havde været
saa uhyre stor, som den endnu var.
Fuldmaanen stod paa Himlen og tog sig ud som en grøn
Skive i en gloende Ovn; men dens Glans var borte, og de
Genstande, dens Lys traf, kastede ingen Skygge. Natten var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
