Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMMENSTØDET. 163
tør og varm. Siden den foregaaende Dag havde Ingen tænkt
paa at styrke de svigtende Kræfter ved at tage Næring til
sig; men Maven, der dog er et Organ, som ikke let glemmer
at gøre sine Krav gældende, fordrede Intet. Derimod var en
brændende Tørst den første fysiologiske Virkning af Luftens
Tørhed, og selv de mest Maadeholdne kunde ikke dy sig for
at prøve paa at stille den ved alle mulige Midler; men det
lykkedes ikke. Den fysiske Lidelse begyndte da sit Værk
og havde snart døvet den ubestemte Sjæleangest, eller dog
givet den en ny Retning. Luften blev fra Time til Time
vanskeligere at indaande, det blev en Anstrengelse at trække
Vejret. Smaa Børn græd uden selv at forstaa, hvad de led,
og kaldte paa deres Mødre
Da kom det frygtelige Øjeblik: Alles Blikke blev stive og
stirrende og udtrykte en vanviltig Rædsel, thi rundt om i
Synskredsen saa” det ud, som om der opstod en uhyre Ild-
løs, der sendte smaa violette Luer op imod Himlen. Og
næsten i samme Øjeblik tabte Kometen noget af sin Glans,
uden Tvivl fordi den, paa Nippet til at berøre Jorden, var
trængt ind i den Slagskygge, vor Klode kaster ud i Rummet
til den Solen modsatte Side. Den havde derfor nu mistet den
Del af sit Lys, som kun var tilbagekastet Sollys, og var
bleven »formørket« paa lignende Maade, som Fuldmaanen
kan blive det. Men denne tilsyneladende Aftagen i Lysstyrke
skyldtes dog mest en Kontrastvirkning, og da Øjnene havde
vænnet sig til den nye Belysning, syntes den næsten lige saa
stærk som forhen, men blyfarvet, uhyggelig, dødningeagtig.
Aldrig før havde et saadant Farveskær bredt sig over Jorden;
det var, som om Himmelrummet i en umaadelig Dybde var
fyldt med et blegt Lys, bag hvilket blændende Lynglimt uaf-
ladelig krydsede hverandre. Luftens Tørhed blev uudholdelig
for Aandedrættet, Varmen vældede ned fra oven som Pust
fra en gloende Ovn, og en afskyelig Svovlstank, der uden
Tvivl hidrørte fra den med Elektricitet overmættede Ozon,
forpestede Atmosfæren. Alle troede, at det sidste Øjeblik var
kommet.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
