Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 STADIER I FREMTIDENS KULTUR.
Alle Stater havde spillet Fallit, den ene efter den anden”).
Men alle Revolutionerne havde ikke været i Stand til
definitivt at frigøre Europa fra Fortidens barbariske System.
De patriotiske Fordomme begyndte snart paany at drive
Staternes Gæld ivejret, og da var det, at de unge Piger dan-
nede den Liga, som Menneskeheden kom til at skylde sin
Befrielse.
Man oplevede nu Noget, som var ganske uhørt, utroligt,
uden Sidestykke i Historien: at Skatterne nedsattes! For-
mindskede med de ni Tiendedele af deres tidligere Beløb,
tjente Statsudgifterne nu kun til Opretholdelse af den offent-
lige Ro og Orden, til Borgernes Beskyttelse, til at underholde
alle Slags Skoler, til at stølte og opmuntre nyttige Under-
søgelser og i det Hele taget til at bane Vejen for det stadig
voksende Fremskridt i Videnskab, Kunst, Industri, kort sagt
påa alle de Omraader, hvor en aandelig Virksomhed ytrer
sig. Men det personlige Initiativ havde nu taget Luven fra
de tidligere Tiders officielle og centraliserede Aandstyranni,
som i såa mange Aarhundreder havde ødslet med Statens
=) Allerede i Aaret 1893 havde de forskellige europæiske Lande cen Statsgæld
paa seks og firsindstyve Milliarder Kroner, der fordelte sig saaledes:
Frankrig, 23 Milliarder; Rusland, 14; England, 13; Italien, 8; Østrig-
Ungarn, 7: Tyskland, 6’/,: de 15 øvrige Stater, 14’/, Milliarder. Enhver
Borger, der kom til Verden, var altsaa fra sin Fødsel betynget med en
Gæld af Kroner 700 (Frankrig, 359 England), 266 (Italien), 195 (Østrig),
156 (Rusland), 142 (Tyskland). De forenede nordamerikanske Fristaters
Borgere havde derimod hver kun en medfødt Gæld af 64 Kroner. Den
Skat, der udredtes af hvert Individ, var i Frankrig 74 Kroner, i Eng-
land 40, i de Forenede Stater 36, i Belgien 33, i Tyskland 31, i Øst-
rig 28, i Rusland 26 og i Spanien 23 Kroner. Alene i Frankrig er
Statsgælden vokset efter følgende Skala: 1869: 13,4 Milliarder Francs,
1871: 19,3, 1873: 23,3, 1875: 24,6, 1880; 25,9, 1885: 29,2, 1890: 31,0 og
1891: 31,7 Milliarder. — Frankrig stifter alene for sin Del aarlig 600
Millioner Frances ny Gæld. Men det kan jo ikke nægtes, at det meget er
fine Sædvaner, som bidrager til at fylde Statskassen: Tobakken ind-
bringer f. Eks. Staten en Million om Dagen. Ja, denne Verdens sociale
Ordning er sandelig en mærkværdig Ting!
De rene Militærudgifter vokser i Europa i følgende Forhold: 1865:
1928 Millioner Kroner. 1870: 1951 M. Kr., 1880: 2827 M. Kr. og 1893:
3278 Mill. Kr.
Europas staaende Hære tæller nu for Tiden 3300000 Mand. Hver
af disse Soldater koster gennemsnitlig 1024 Kr., og hver af dem kunde
udføre et nyttigt, produktivt Arbejde til en Værdi af mindst 700 Kroner
om Aaret. Det nuværende europæiske Barbari repræsenterer altsaa et
aarligt Tab af c. 5700 Millioner Kr., e. 15!/, Million om Dagen. Og her-
til burde endnu føjes den Kapital, der er bunden i uproduktivt Krigs-
materiel, over 21000 Millioner, (Forf.s Anm. 1893.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
