Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223: GUDER PAA JORDEN.
indbyrdes Forbindelse uden Hensyn til Afstandene, ja endog,
som vi antydede, i Forbindelse med Naboplaneternes Beboere;
Apparater, hvis Indretning vi slet ikke vilde kunne fatte,
men som i videnskabelige Øjemed erstattede de gamle optiske
Instrumenter, der i sin Tid gav Stødet til Udviklingen af den
fysiske Astronomi; en helt ny Verden af Sanseindtryk og
Granskningsfelter under en social Tilstand, hvor man ikke
kendte til Misundelse eller Skinsyge, saa lidt som til Tyveri,
Mord eller Faltigdom! Ja, denne Menneskehed tilhørte den
samme Jord, var af Kød og Blod som vi, men stod dog saa
højt over os i intellektuel Kraft, i Sansernes Skarphed og
Aandens rige Fylde, som vi staar over Aberne fra den terti-
aire Epoke. Det lave Hensyn til egen Fordel forgiftede ikke
mere Menneskenes Tanker og Handlinger; Hjærterne lod sig
lede af Følelsen for det Rette, og Dømmekraften bar Præget
af Intelligensens Overmagt.
Menneskelivets Varighed var betydelig forøget, og det var
ikke sjældent at se Oldinge paa halvandet hundrede Aar.
Dette skyldtes dels Fremskridt i Fysiologien og den almin-
delige Hygieine, dels den yderst gennemførte Antiseptik og
de livsopholdende Safter, som efter Brown-Sequard’s Methode
fornyede Blodet i Vævene; men naturligvis spillede det al-
mene Velvære og alle Evners harmoniske Udfoldelse ogsaa
en stor Rolle i saa Henseende. Døden havde man ikke kun-
net afskaffe; men man havde fundet Midler mod Alderdom-
mens Affældighed, og Hundredaarige levede endnu i Nydelsen
af deres fulde Ungdomskraft. Videnskaben havde faaet Bugt
med de fleste Sygdomme lige fra Tandpine til Tæring. Og
næsten alle Folk havde en elskværdig Karakter — dog med
visse, uundgaaelige Nuancer —; Karakteren afhænger jo
meget af Temperamentet og den legemlige Sundhed, og nu
var næsten alle Organismer i den ønskeligste Ligevægt.
Menneskeheden havde stræbt efter og vundet frem til En-
hed: en og samme Race, et og samme Sprog, én fælles Re-
gering og en eneste Religion, som uden noget officielt reli-
giøst System blot prædikede den oplyste Samvittigheds Sprog.
Og i denne store Enhed var de tidligere anthropologiske
Forskelligheder tilsidst ogsaa gaaede op. Man traf hverken
sukkertopformede Hoveder eller fladtrykte Hoveder, hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
